Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De derute
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Indboet simpleste Sort maskinlagete Møbler, Konen
en Kjærring, tandløs, ældet og slitt. Slitt var Ven
nen og, — slitt som én bare blir det i et Land,
dér hver Dag tar alle éns Kræfter.
— Aa ja du, sa Vennen, du kan tro det var
ikke saa morsomt her altid, før én lærte at bli
Ulv mellem Ulvene.
Det værste var at lære sig at være paa Vakt
mot Kollegerne i samme Forretningen. Alle lurte
de paa hverandre, og fandt én saasandt noget at
hænge Hatten paa, saa var det avsted og sladre
til Inspektøren for seiv at komme i Kridthuset:
var det en Overordnet det gjaldt, kunde én jo
kanske faa hans Plads ogl Men han hadde da
klart at komme i selvstændig Stilling tilslut, før
han blev saa gammel at han blev sparket paa
Gaten; og det var meget at være taknemlig for.
Han eiet saa meget i denne Banken at han sat
fast; det var ikke saa mange tusen Dollars de
hadde at rutte med, men med ti Procent Utlaans
rente og tre-fire Procent for Indlaan, saa blev det
jo litt, naar én altsaa passet paa og var en Varg,
naar Høvet bød sig.
Saa var der jo dem som virkelig hadde gjort
det godt, og, — de som blir biografert og inter
viewet i «Nordmandsforbundet» med passende Mel
lemrum. Det Stykket de hadde klort sig opover
Samfundsstigen var kanske ikke saa svært høit,
altid, maalt med den store Verdens Maalestok;,
men de var da berget. Det var bare saa sørgelig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
