Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Sollandets Kyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Hun hadde en stor, pragtfuldt paaklædt Dukke i
Fanget.
Richard Wilton hadde ingen Barn seiv. Han
trodde ikke, det var hans Skyld heller, skjønt det
jo ikke var godt at si. Men det var et Savn han
bar paa, at hans Egteskap var barnløst, skjønt
han lite lot sig merke med det. Det var idethele
saa lite av det han bar dypest inde, som han bar
paa Tungen; — og desuten vilde han ikke lægge
Sten til Byrden for Helen. Men han gik nu én
gang med en liten Svakhet for Barn, og Barne
tække hadde han, og. Saa de hadde ikke kjørt
mange Timene, før han var kommet i Passiar med
den lille om Dukken, og snart kom Moren med i
Samtalen. Hun var øiensynlig ikke indfødt Ameri
kanerinde, Sproget var nok flytende, men en Smule
mangelfuldt. Hvilket europæisk Sprog, Akcenten
mindet om, hadde han ikke Øre til at avgjøre.
Han vaaget sig tilslut til at spørre om hun var
svensk; nei, men hun var finsk — fra en av Sprog
grænsebygdene i Østerbotten; og hun kunde nogen
svenske Ord, men hendes Morsmaal var finsk. —
Saa hadde han altsaa set rigtig. — —
Hun var paa Vei med Datteren til Los Angeles,
sa hun, for at sætte hende i Kostskole. Seiv var
hun saa optat av sine Forretninger, og reiste saa
meget omkring at hun ikke kunde ta sig av hendes
Opdragelse, som det trængtes. Richard visste ikke
rigtig hvor han skulde placere hende. Hun var
hverken rikt eller flot klædt, men pent og tække-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
