Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Charles Kents digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(
i\
tørt Pligtarbeide, Medynk med alt levende og hjælpeløs
Afmagt. Og bitrest af alle Ting, disse to: den aldrendes egen-
Tcærlige Haabløshed: ~Alt som var mig, er vsek!" Og For
ældrenes kærlige Haabløshed: Barnet skal gro op til et
Hjem, luvslidt som deres eget, et Liv, luvslidt som deres
eget. Og dog, ikke blot ~vi skal igjennem det"; vi
kan. — — Der er to Ting at huske paa: ~lngen maa vite,
tivor ondt vort Hjerte har det"; og ~Lyset gaar ut, naar vore
Hænder slipper". Det sidste kan siges i mer end een Me
ning; men den sidste er den: Hold ud, hold fast! ~Saa
hellig som din Hverdag seiv du er". — Endog saa flygtige
Bemærkninger og ufyldestgørende Citater vil give Indtryk
af, at Kents Digtning er noget for sig seiv — og gemmer
noget for andre. I Min Ungdoms By har han i fire Dialoger
med Aarstidernes Navne samlet sit Livs Erfaring. Fire tungt
personlige Digte af bitter og stærk Skønhed er det blevet.
I Vinter synes det mig dog at den uroligt bevægede Rytme
kaster Tankerne over i en fremmed Takt. I det andet Hoved
digt Sommer derimod, hvis Blankvers har et Shakespearsk
Liv og Kraft, er alt fuldkomment; det er et af de dybest
levende Digte i nordisk Poesi. Jeg vilde gerne citere, men
det er svært at undvære en eneste Linje af denne 16 Siders
Samtale mellem Mand og Hustru. Alle de andre Digtes
spredte Melodier er her samlede til en storslagen Hverdags
livets Symfoni. Charles Kent har med sin Digtning
løftet en Verden af vor Tids ny Elendighed op i det Lys,
der ikke løber fra sit Mørke, en Poesi der ikke lyver. —
Samme Vilje præger Dagdrømmen, hvor han som Tænker
og Kritiker tænksomt og kritisk opsøger Folk, der før ham
har prøvet og forsøgt det samme. Men Pladshensyn tvinger
mig til at stanse. Lad saa Læserne gaa videre seiv! Har
vi en Digter som Kent, bedrager vi os seiv ved ikke at tåge
imod ham.
V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
