Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f’RiNsr:ss/- ciiAitr.nrri-
rullede I tittal« ■ ->oin krullet Silke, retter »ig og
vaagner uf Drømme. Stiengler og Skud løfter sig
mod Lynet, det vælder og liølger frem i
Vuur-pragt og Bladfylde. Det ligesom knitrer i Luften,
som om lint Glnr springer og sluur tusend Hevner,
og dog er ult saa stille, mens Himlens F’urver
umiurkeligt skifte og druges sammen.
Altandørene staar puu vid Gul».
Dér sidder hun i den store, med lyonske
Silkemalerier betrukne Lænestol, lille som ei
Barn og bleg, helt puttet ind i sin hvide
Knip-lingskaahe, og med bløde Puder stoppet ned
omkring sig. I den slapt nedha ngende højre Haand
holder hun en Bog.
Milevidt ud ligger Landet i Aftenskumring.
Marker ved Marker, store grønne Strækninger
med Vaarsæd. Smaasoer med Aftenhimlens Farver
paa det stille Spejl, og endeløse Gærder med
slanke Popler.
En Blomsterkumme, incrusteret med Cameer
fra Wedgewood, staar midt ude paa det grønne
Gulvtæppe, fyldt med en duftende Klynge
blaa-hvide Hyacinther.
Lige da Prinsen kom, havde hun i en Fart
stukket den Bog, hun læste i. ind under Tæppet
Det var Housseau’s Confessions. Han lagde
Mærke dertil og spurgte hende om, hvad det var
for en Bog. Hun bøjede sit Ansigt lige ind imod
hans og saa’ paa ham med sine store, troskyldige
Øjne. Saa sagde hun ganske langsomt: „Aa Du!
det er Lessing’s Emilie Gallotti."
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
