Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRINSESSE CII. 1R r. otte
Nu synger han derinde. —
Hun skielver let, naar Violinens Toner stiger;
oin hendes Læber ligger der et stille fraværende
Smil. Det hvide Perlecollier bevæger sig umærkelig
svagt paa hendes Bryst. Det er som 0111 en
henrykt Bedøvelse har grebet hende, en Trolddom
har betaget hende, de flitrende Fløjtesuk gør
hende endnu blegere, det toner og klinger med
Strenges Bæven, drømmer dybt nede i
Violoncellens Toneskygger, og skønnere lyder hans
Stemmes Fylde.
Dér inde fra Salen føres nu et Brus af Latter
op, et Latterkor, og det forbavser hende et
Øjeblik, at liun er saa bevæget, da det jo dog kun
er et Lystspil. — Et Lystspil er jo det hele,
Ungdom og Galskab, liun ler selv over sin
Barnagtighed og gaar igen ind i Logen.
Da hun var kommen tilbage til Amalienborg
lukkede liun sig inde og vilde ikke se nogen for
sine Øjne. Hun havde sal sig ned paa en lav
Puf ved Kaminen, og dér blev hun siddende en
Time igennem uden at røre sig ud af Stedet.
Villen holdt hun i Haanden, Theaterkaaben laa
endnu 0111 hendes Skuldre. Hun vilde rejse sig,
men kunde ikke, Kaabens Baand strammede, saa
det gjorde ondt, men hvorledes raade Bod
herpaa, hvorledes løfte Armen i Vejret.
Saa slog Uhret, og hun rejste sig.
Hun gik over i det røde Silkegemak og
begyndte at beskue sig selv i det brede Spejl, hun
stod dér lænet mod en Gueridon og saa’
interes-seret paa Spejlbilledet. Ikke en eneste Tanke
var der, kun denne langttonende Syngen for det
119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
