Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pmnsfssf ciia ut. ott f
Grottens Runding; dér stod hun endnu og
beklagede sin triste Skæbne, holdende
Lommetørklædet for Øjnene. Hun ønskede nu kun ét —
Døden. Saa blev alt igen tyst og stille.
Kongen havde rejst sig.
Ganske langsomt kom han hen imod hende,
stillede sig lige for. Hun blev helt forskrækket,
som han smilte sært, og dybt inde i lians Øjne,
var der noget, der skød sig frem, som et Glimt
der kom og gik, som smaa hvide Lys, der blev
tændte. Han talte.
„Je ne prends point pour vertu
les noirs acces de tristesse
d’un loup-garou, revetü
des habits de la sagesse,
pius legere que le vent
elie fuit d’un faux savant
la sombre mélancolie,
et se sauve bien souvent
dans les bras de la folie.
Tydeligt, pointeret, overlegent, næsten ironisk,
Linje for Linje, Ord for Ord.
Saa gik han.
Henad Klokken to var de igen tilbage paa
Amalienborg. Prinsessen gik straks ind i sit
Boudoir, og nægtede bestemt at tage imod
Gemalens to unge Søstre, der var komne for at
aflægge et Besøg. Hun lukkede Døren af, og
satte sig hen foran Kaminen. Hvor var hun dog
inderlig led og ked af dette grimme, graa
Ama-lienborgpalais! Det var dog noget af det kedsomste
131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
