Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse cha r lot te
Han gik.
Jomfru Chretschmer bankede paa, svagt, som
havde hun en Uldhandske paa. Døren var lukket
af. Chretschmer lod en rum Tid hengaa, førend
hun igen hankede paa.
„Men, du Godeste, saa kom dog ind!"
Jomfruen tog i Døren, saa blev der igen
stille som i en Grav derude. Prinsessen var lige
ved at græde af Arrigskab, da hun maatte hen
og lukke op.
„Naar De ser, at De ikke kan komme ind,
skal De gaa, Jomfru!"
Chretschmer, Prinsessens højtforlrolige
Kammerjomfru og Selskabsdame, gled ind gennem den
aabnede Dørsprække. Denne Dame havde
Prinsessen taget med sig til Danmark, og hun var
den eneste, paa hvem Hds. Hojhed kastede al
sin usminkede Fortrolighed.
„Jeg er daarlig, Chretschmer! Denne
Hovedværk blir’ min Grult, det siger jeg Dem, det
banker uophørligen her indenfor mine Tindinger."
Prinsessen saa meget bekymret ud, hendes
Kinder brændte, og der var noget ved Munden,
der tydede paa, nt det trak op til Graad.
„Aber, Herr Gott, Deres Hojhed, man maa
virkeligen ikke saadan udstønne Livet i immer
Klager. Det dur skam ikke at væve lutter
Grov-traad ind i dette jordiske Leben, mann soll sich
vergnügen."
„Vergnügen, vergnügen", vrissede Prinsessen,
„jeg keder mig ominøst lier i Kjøbenhavn, alle
disse fine Fruer og spidse Prinsesser rings herom,
faar mig Kvalme med deres Eleganz og
badine-rende Tone Tror De ikke, Chretschmer, at jeg
133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
