Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse c fl a rl o tte
„Det er virkeligen kedeligt," sagde
Hertuginden og sukkede ret naturligt, hun var
stadigvæk ivrig optaget af at brodere.
„Jeg kan nu én Gang ikke synge, naar
nogen sidder og hører paa mig."
Hertuginden smilte.
„Men naar jeg nu taler med Hr. Dupuy om
den Sag, saa tror jeg dog nok, kære Veninde,
at–."
„Dupuy er min, ikke Deres Syngela>rer,
Hertuginde!"
Prinsessen saa’ Hertugindens Smil, og blev
irriteret, saa begyndte hun at nynne ganske højt.
Omsider brast Louise Augusta’s Taalmodighed,
hun havde rejst sig op, rank og høj stod hun
déi lige op imod Vinduet.
„Nuvel, saa gaar jeg," hun svøbte omhyggelig
Broderiet ind i det hvide Silkepapir, „skønt jeg
burde blive siddende her, da Deres Gemal
indtrængende, førend han kørte hort, bad mig om
at sætte mig herind. Guderne maa vide, det er
sandeligen ikke for min plaisir."
Prins Christian, der overværede en
Festlighed i Kunstakademiet, havde virkelig anmodet
Hertuginden om at gaa ind og høre Charlottes
smukke Sang.
Hertuginden plirrede hurtigt med Øjenvipperne.
Smilet om hendes Læber gled bort.
„Egentligtalt finder vi det noget malplaceret
at pynte og staffere sig ud for en gemcen
Synge-lærer."
Ordet „vi" kom skarpt og bestemt.
„Deres Infamier negligerer jeg fuldstændigt."
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
