Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-li INS/ SSE CHA KLOTTE
Dupuy blev lidi urolig.
„Vi faar vial begynde puu Musiktimen. Votre
Altesse?"
Ilan sagde det liojt og pegede samtidig smi*
lende lien imod Døren.
Lidt efter sad de lo, Ln-rer og Elev, henne
ved del lille, sirlige Klaveein. Dupuy stillede
Noderne op, slog saa en Tone an. Hun forsøgte
al lage den; den laa for liojt, saa brast hun ud
i Latter.
Der var igen noget, der rørte sig derude.
De sad ganske stille. — En Arbejdsvogn
rumlede over Slotspladsen derude, endelig døde
Larmen lien ovre i Amaliegaden, og den svage
Klirren i Palæets Ruder boldt op.
Det puslede igen ude i Corridoren. Det lød
som om noget blødt og uldent langsom blev
trukket forbi Fløjdøren, og der var en underlig
Smaaprikken og Knagen benne ved Laasen. Det
var lydeligt, at nogen stod og lyttede lige op ad
Doren derhenne. Stilbeden ligesom dalede ned
gennem det høje Gemak, og der laa i Luften
herinde en fin og sær Duft, ikke af tørrede Hoser
og stramtlugtende Lavendler, men noget som
Duft af spæd Majlov og kruset Bukar. Det
svindende Dagslys laa som blaanende Glans ben
over Møblernes blanke Mahogni, og der kom
gennem det høje Vindue en fjærn og sukkende
Lyd ude fra Staden. Det var Dagens Uro og
Larmen, der tog af og blev til Stilhed.
Prinsessen lo paany, hun kastede sig tilbage
i Stolen og pressede Haanden ind imod Brystet.
Hun var ved at kvæles af Latter. Dupuy tyssede
140
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
