- Project Runeberg -  Prinsesse Charlotte. Roman om Frederik den syvendes moder /
152

(1897) [MARC] Author: Svend Leopold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

/’it ins/ss/-: en a m. ottf.

Du vil jo ikke forstaa mig, fordi jeg taler pau
Kærlighedens oprindelige Sprog, Tonernes Sprog.
Horer Du ilu slel ikke, al jeg kalder pau Dig?
Horer Du da slet ikke, ut jeg liur ludet alle mine
Toner, de ellers sua stolte, knude. Disse
Melodier er sungne frem fru mit Hjærte, skulle de
du slet ikke kunne synges ind imod Dit?
Hvorfor røber Dine Øjne Dig ikke? ellers lokkede
ullid Toner Kærlighed frem i Kvinders Øjne,
skulde det du mon være anderledes med Dig?
Skjules Kærlighed monstro bag Dine Læber,
venler den dér, længselsfuld paa at bæres vide
ud, svøbt ind i listige Ords tolderige Omsvøb?
— Alt delte borte Prinsessen i Violintonerne, og
hele hendes Legeme skjalv ved det, hun fik ut
hore. Sau rejste hun sig op. Nu eller aldrig
maatte ilet ske, vilde han ikke bekende sin
Ka-r-lighed for hende, vilde hun skrige sin ud for
ham, for dette her blev den rene Dod Hun var
alligevel saa underlig hjærtelig lykkelig. Aa,
om hun blot kunde raabe ud af sine Lungers
fulde Kraft „Theurer geliebter Dupuy, theurer
geliebter Edouardl" Saa gik hun da lige over
imod ham. Han holdt op med at spille. Deres
Øjne mødtes, hun kom nærmere og nærmere,
næsten sneg sig hen over Gulvtæppet med lade.
glidende Bevægelser. Dupuy, der først troede,
at hun vilde hen al eomplimentere ham for
Spillet, men hvem Tausheden nu fik til at ane
noget andet og besynderligt, følte sig sær
beklemt, og han slog sine Øjne ned, eller rettere,
lod Blikket langsomt glide hen over hendes hvide
Bobé. Stad ig slog hun Hænderne sammen paa
en febrilsk, nervøs Maade, ret som om hun talte

152

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:30:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pcharlotte/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free