Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse c fl a rl o tte
fjærn, aandeagtig Latter. — Dupuy hørte det,
men han ænsede intet; en behagelig, kildrende
Skræk laa ham dog i Blodet, en sød og
besynderlig Angst for at Fløjdøren pludselig, med et
Ryk, med et Brag, skulde flyve op. Blodet
dansede syngende forbi hans Øren, det var, som
om alting lo omkring ham, højere og højere,
alting lo, det ene Kor af Latter fulgte eller det
andet, det steg — steg —, Stemmer mumlede og
pludrede, det rykkede nærmere og nærmere,
tilsidst lød det som et klingrende Havs Bølgen, op
og ned, op og ned; et stort leende og lysende Hav
lukkede sig sammen over dem, højt oppe over deres
Hoveder klang de leende Bølger, mens de sank.
Pludselig slog hun sine Arme 0111 hans Hals.
Det var som sank hun helt sammen i hans
Favn. Stilheden dalede ned over dem, og det
forekom dem begge, at de ligesom maatte være
skjulte under noget usynligt, saadan noget som
Slør eller faldende Sne, og det gjorde dem trygge,
for hvordan var det ellers muligt, at de turde
sidde her tæt omsluttede foran den klart oplyste
Kamingesims.
Dér højt oppe over dem brændte de
straalende Lys langsomt ned mod Sølvstagerne, imens
Tiden gik.
Oppe fra Væggen stirrede Juliane Marie ned
paa dem med et Par Øjne, stive i Blikket og
skrækkelig kolde. Det var som 0111 den høje
Dame saa’ rankere ud i det stramme
Fiskabens-korset, og det rigi broderede
Kniplingslonnnetør-kla>de ligesom knugedes i hendes altfor smalle
Haand. Alle de smaa, af Tiden blegede Ahne-
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
