Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse charlotte
Comtessen blev more og mere étourderet.
„Nej, sid nu stille, drej Hovedet lidt!
Saadan — lidt mere, merci — nu er det charmant.
Godeste Comtesse! nu ligner De da virkeligen en
forkølet Natugle!"
Prinsessen lo voldsomt.
„Bliv nu ikke vred paa mig, lidt Plaisanterie
skal vi dog have at more os med i denne
melankolske Aften, og jeg kunde, saa sandt som jeg
sidder her> ikke lade være med at le over Deres
étrange Frisure, det var saa skrækkelig
morsomt."
Comtessen fandt slet ikke dette skrækkelig
morsomt. Hendes følsomme Gemyt følte sig i
høj Grad krænket. At en Prinsesse kunde have
saa liden moralsk Delicatesse. saa lidt
atten-drissement med andres Følelser! Det var en
idiyre Mangel paa Passibilitet og — Opdragelse.
Comtessen sagde ikke et Ord — men hun græd.
„De græder, Comtesse!" skreg Hendes
Højhed op, i samme Nu var hun ovre paa den anden
Side Bordet, hvor hun satte sig paa en Skammel
ved Hofdamens Fødder.
„Men Du Godeste, jeg mente det jo slet ikke
saa slemt. Jeg fortryder det, ja, det gør jeg, nu
De græder, bliver jeg virkeligen helt
angermodig."
Hun greb hendes smaa, magre Hænder og
trykkede dem stærkt. Comtessen hulkede nu. 1
„Aber, ist es möglich, ist es möglich, kæreste
allerbedste lille De, det er dog ikke noget at
græde over, fordi jeg ler. Jeg har det jo nu én
Gang saadan med Hastmodighed efter lidt
Fornøjelse, hvis jeg ikke lik mig en fortreflig Latter
l’O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
