- Project Runeberg -  Prinsesse Charlotte. Roman om Frederik den syvendes moder /
209

(1897) [MARC] Author: Svend Leopold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

prinsesse cha HI. otte

klæder og Toiletgenstande i blaa Vermeil. Ilds.
Højhed staar i det gule Hjørneværelse, lige midt
i Solen, og holder Hænderne sammenfoldede over
Haaret. Hvor Kløvermarkerne dufter stærkt i
Dag! det bølger ind med Jasminduft gennem
Vinduet, næsten i en synlig Stribe.

Badekamret ligger køligt og dunkelt, de smaa
tilgitrede Vinduer sidder netop i Højde med
Havens Jordsmon. Badekummen er sænket ned
i Gulvets Midte, et stort, rustent Spejl i
Guldramme hænger i Kæder ned fra Loftet, saaledes,
at Spejlfladen er lige over Kummen. De
kalkhvide Vægge er prydede med Stukfestons, og
rode Klædeshynder er lagte over de låve Sæder,
der følger Muren.

Længe sidder Prinsessen og stirrer paa Vandet,
der blikstille ligner en uhyre Blok af
gennem-savet Krystal. Hun kan høre Gartnerens lunge
Fodtrin oppe paa Grusgangen og en Vandkandes
strømmende Brusen. Sophies og Frederikkes
Latter lyder helt her ned, de sidder lige her
ovenfor paa Havebænken. Hvor de hvisker og tisker!
Prinsessen er nysgerrig, for nu tror de Pigebørn
da, at de sidder ganske muttersene deroppe og
kan raillere over hvad der lyster dem.

Der er en Spurv deroppe ved Gitteret, nu
flyver den. — Prinsessen lader nu det sidste
Klædebon falde ned paa Gulvet; med en let, knitrende
Lyd daler den hvide Silke. Hvor Fliserne er kolde at
træde paa! det giver et lille Sæt op gennem hele
Legemet. — Nu er det Frederikke, der taler
deroppe. Prinsessen staar op paa de røde Hynder,
hæver sig paa Taaspidserne, lægger Øret til
Muren og lytter. Nej, hvor her dog er lydt!

•209

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:30:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pcharlotte/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free