Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRINSESSE Cl IA RL OTTE
der ovre paa Slottet langsomt løfter sig og glider
liojere og højere oj) paa Facaden, efterladende
sorte Skygger nede under Stueetagens
Vindus-række, siger Prinsessen saa igen i samme fjærne
og heva>gede Tone, afbrydende en lang
Tankeudvikling: „— — — for hun har nu alligevel
været en lille Gaas, jeres Dronning Mathilde, for
sé, det kan være ganske godt med dette
elskværdige Blidsind, og et sværmersk og trofast
Hjærte, og al denne søde Uro i Hjærtet, der
længes saa underligen, men det var da ved den
godeste Gud for dumt at tro, al en saadan
smægtende Elskovsværen kunde vare evig og
evinde-ligen, Sommerfuglen har sin Honninguge, og
Døgnfluen sin Soldag, men al Elskov, Børnlille,
tro mig i det, den har knap nok en Time, saa
er Varmen borte, Duften fløjen. Ug saa tror
saadan en lille, elskelig, blaaøjet Dronning paa
Elskovens Unsterblichkeit, og hun sukker og
græder, og hun dør, og det i sin fagreste
Ungdomstid, i den helligste Levetid, den eneste Tid,
der virkeligen er Liv og værd at leve, tænke sig,
hun dør, uf da, hvor dumt! Sé paa Aftenrøden
derovre paa Slottet, dér hvor den glider hort,
bliver alt sort, ingen Overgang i Farve, ildrødt
og kuliende sort."
Hds. Højhed vilde partout vide, hvad
Frederikke mente herom. Comtessen kunde ikke selv
finde paa noget, men hun huskede tydeligen et
Citat hos Jean Paul, om det nu var i Flegeljahre
eller Titan det stod, huskede hun derimod ikke
saa nøje.
„Ja lad os saa da hore, hvad der staar,"
sagde Prinsessen noget utaalmodigt; det var tyndt
ilå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
