Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse chärluttf.
hurtigt med omme Omfavnelser, dvælende Kys,
men ogsaa med mange smaa Forskrækkelser, der
dog kun gjorde Omfavnelserne inderligere.
Prinsessen saa’ Spøgelser den ganske Aften, Dupuy
fik mere end én Gang Opfordring til at gaa hen
og prøve, oin Dørene var laasede rigtig af.
„Jeg er skrækkelig angst," hviskede
Prinsessen, der sad paa Dupuy’s Skød med Armene
om lians Hals, „kan Du ikke mærke, hvor mit
Hjærte hanker, det er, ligesom det rystes hid
og did!"
„Det er Din egen Skyld, ma chére petite,"
hviskede Dupuy i samme låve Tone, „Du er jo
aldeles uindtagen af Fornuftgrunde i Aften," han
kyssede hende.
„Kunde Du blot synge lidt for mig, det vilde
vist være godt, den Sang, Du véd, der begynder
„Tes beaux yeux —", naar Du sætter Munden
helt lien til mit Øre, er der saamænd ingen, der
kan høre, om Du nynner lidt."
Dupuy begyndte smilende at nynne tæt ind
til hendes lille Øre. Det kildrede saa dejligt,
han maatte endelig blive ved.
„Du kan vist godt synge lidt højere," sagde
Prinsesse Charlotte henrykt.
„Tu m’aimes, et tu le sais bien," sang lian
tidt højere.
„Hvor det passer," bemærkede hun, „det er
da den lyseste Sandhed, at jeg véd, at jeg elsker
Dig."
Der var mange Strofer i Sangen. Tiden
listede sigjiyggelig hen.
„Stille — hold op — hor!" Prinsessen
bøjede sig lyttende frem.
259
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
