- Project Runeberg -  Prinsesse Charlotte. Roman om Frederik den syvendes moder /
273

(1897) [MARC] Author: Svend Leopold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

prinsesse cha Ul.ottI:

Prinsessen er nu gaaet op i Sovegemakket,
hvor den nye Amme, Christiane Rejersen, under
Angst og Taarer Længe har ventet med den lille
Prins paa sine Arme.

Ammen gaar op og ned i Gemakket og
tysser paa Barnet, der skriger uden Ophor.
Pludselig rives Doren op, Ilds. Højhed kommer
farende ind. Hun græder — klager — jamrer,
faar omsider Barnet over paa sine Arme, under
Strømme af Taarer kæler hun for det, nævner
det ved de tusend omme Navne, hun kan slet
intet sé for Graad, kysser blot de smaa
Barnehænder, Kniplingerne, Baandene, alt kysser hun;
den Lille er bleven rolig under alt dette, Øjnene
sér ganske forundrede ud - ligesom spørgende.

Saa inderligt — saa bønfaldende beder hun
Ammen om at passe ham godt, nu da han ingen
Moder har længer, Christiane maa love at skrive
tidt, oin alt hvad der vedrører Barnet, alt vil
Hds. Højhed have at vide, selv vil hun sy og
brodere Kaaber og Hagesmække, saasnart hun
kommer ned til Altona, det skal alt blive sendt
til Kjøbenhavn.

Ammen begynder nu at græde, og det er
Prinsessen, der maa trøste, hun klapper hende
paa Haanden — og saa maa Christiane endnu
en Gang love at være alt — alt — for Barnet
— — Gud — skal — — lønne — hende —
derfor.

Prinsesse Charlotte har for stedse taget
Afsked med sit Barn, det hun aldrig mere skulde
faa at se, hendes Længslers Maal i de mange,
mange Aar, i de lange, søvnløse Nætter, de
tungeste, bitreste Timer.

273

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:30:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pcharlotte/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free