Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse cha Ul.ottI:
Fjerbosætning, hun bar mange Juveler, og
Familieordenen hjemmefra var anbragt paa Brystet.
Lidt efter lukkede Lakejen Døren op paa
vid Gab.
En meget gammel og meget fornemt
udseende Herre kom langsomt ind.
Det var Kammerherre v. Schönsee.
„Aa — Schönsee! — Schönsee!"
Hun lob over imod ham. han kom langsomt
nærmere, som voldte det ham Besvær at gaa,
længe saa’ han forskende paa hende, han havde
Taarer i Øjnene.
„Man har behandlet en Prinsesse af
Mecklen-borg-Schwerin usømmeligt ved det danske Hof."
Kammerherrens Stemme skælvede stærkt af
undertrykt Bevægelse.
Hun lagde sit Hoved ind mod hans Skulder
og græd, lian kyssede hende paa Panden.
„Nu rejser vi sammen hjem, Deres Hojhed,
man har længe ventet Dem paa Ludwigslust."
Charlotte græd stille og milde Taarer.
„Aa — Schönsee — der er forandret altfor
meget siden — sidst — det er saa usigeligt
kært, at De tænker paa mig, men hvor kan jeg
rejse hjem nu, man vil overfalde mig med
Fortrædelighed og Suffisance, De kender jo den
umaneerlige Malice ved Papa’s Hof, jeg tør det
ikke, kan det jo heller ikke, Kongen vil, at jeg
skal ho i Horsens, og jeg har heller ikke noget
derimod, hjem kommer jeg nu aldrig — ka-re —
kære Schönsee, De véd jo. at Deres egen gamle
Lotte har et saa taalsomt Sind som nogen, men
udsætte mig for alt det — det er umuligt."
281
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
