Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rnrNSEssr-: ciia nr.o tte
man gik ind i Tykningen, jo dybere var den
venlige Knsomhed.
„Aa, den velsignede Vaar," sagde Charlotte
og aandede dybt, „jeg føler, at man bliver cl
bedre Menneske, naar man er i Skoven."
Hun gik liill fra de andre, incd ei lykkeligt
Udiryk i Øjnene.
„Det grønne er skønt for Øjel," sagde
Linstow og kiggede lige op i det Grønne.
„Og Fuglesangen," hviskede Nicoline, som
frygtede hun for, at Lyden af hendes Stemme
skulde virke forstyrrende.
„Alting saa malerisk," hviskede Popp tilbage,
„og saa er det lysegrønne et symbolisk Udtryk
for Haabet."
Nicoline nikkede tavst.
Fru Stein og Oberstinden plukkede Blomster;
Ritmesteren jodlede langt borte; Kammerherren
gik og talte hojt med sig selv:
„Visseligen bevæger det herlige i Skabningen
min Følelse, men, mon ikke en velordnet og skon
Gultur var at foretrække, selv om den ikke i lige
Grad taler til mit Hjærtes Drift og fremkalder
blide Stemninger, mon ikke — — —."
Frøken Heide saa’ ganske sky og angst hen
paa Linstow, der gik dér ganske alene og
snakkede hojt med store Armbevægelser.
Man kom mere og mere fra hinanden, Skoven
drog og lokkede dem til sig, man fulgte ikke
længere Sti og Vej; smaa, aabne, solgule
Lysninger langt borte trak Tanke og Blik til sig,
dér ovre maatte der være guddommeligt, og man
ilede af Sted, for saa at blive indtaget i en lille
kratbevokset Brink længere henne. — Prinsessen
322
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
