Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse cha li lotte
Frimodighed, en Trang til at forsvare, det ene
Ord tog det andet med sig, det var hende, som
om hun nu betalte af paa en
Taknemmelighedsgæld, Ord for Ord, Sætning for Sætning, som
gjaldt det Livet at faa det sagt alt sammen, at
det var Medlidenhed. Overbærenhed, Medfølelse,
man skulde nære overfor de faldne og ulykkelige,
man skulde rejse dem op, ikke træde paa dem,
man maatte ikke gaa rundt og bagtale dem, man
tidligere havde nydt godt af, man skulde enten
undskylde dem, eller og;aa helst tie stille.
Alle liavde vendt sig om imod den opbragte
Lieutenantsfrue, der stod dér, blussende rød og
talte, med store, lysende Øjne, saa lin og smuk
i sin dristige Begejstring for Prinsessen.
Provst Tørslew stod som himmelfalden.
„– — — det var Sagen, at Hds. Højhed
var bedre, langt bedre end de fleste, hun var
noget af det godeste, alt gav hun va^k, man
vidste ikke, hvor mildt hun kunde bedømme
andre, og hvor kærligt et Hjærte hun liavde,
men hvordan liavde man været imod hende i
alle de mange, lange Aar, hun havde siddet dér
i Palæet, om man vilde betænke, hvad det vilde
sige for en Dame af hendes Stand og hendes
Natur at sidde her forvist i en saadan
Ravnekrog og Afkrog af Verden — som Horsens."
Provsten følte sig knenket paa Horsens Vegne,
han saa fra den ene til den anden, men alle hørte
med Beundring og Forbavselse paa den lille Fru
Popp, der ikke et Øjeblik havde taget i
Betænkning at give l’rovst Tørslew en ordentlig Næse.
Man frydede sig usigeligt.
„ – — — man skulde faa at se, om nogle
343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
