Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRINSESSE CHA li LOTTE
„Jeg forstuar I)ig jo slet ikke. Sophie "
Grevinden snd tuus med sænket Hoved, det
sua’ ud, som kæmpede hun voldsomt med sig
selv. Pludselig greb hun Prinsessens Haand:
„Aa, Deres Højhed, naar De vidste hvilken
Lykke det dog er at være troende, det kommer
som Lys og Varme dybt inde i Sjælen, og det
udfylder saa aldeles. — Det kom saa pludseligt
med mig — en Aften - en Juleaften i Notre
Dame — Lysene — Sangen — Musiken —
Røgelsen — aa, Deres Højhed, det er dog Sangen,
der bedst forstaar vort Hjærte, Tonerne. Orglet
tonede ganske stille, alle var saa tause og
fordybede i Røn, og saa Ærkebiskoppen, der løftede
den hellige Hostie højt op over os, der knælede
nede i Kirken; jeg blev saa overbevist om, at
„ban" nu var midt iblandt os, gik omkring
usynlig for os, men nærværende, og at den bellige
Aand som en snehvid Due i Straaleglans fløj
hojt oppe under Hvælvingerne."
„Tror Du da virkeligen paa alt det. Sophie?"
„Det er saa let at tro. Deres Højhed, naar
man vil."
„Ja, jeg begriber da ikke saa meget som en
Tøddel af al den Guddommelighed, og jeg kom
da saa vist aldrig til at se Duer med
Straale-kranse paa, selv om jeg nok saa gærne vilde."
„Jo, Deres Højhed, med Sjælens Øje skuer
man det himmelske Lys."
„Kæreste Sophie, jeg har ingen Sjæl mere,
slet ikke Spor tilbage, og den Snurtro Du ulle
Duge har haft, den har jeg ikke; og Du, hvis der
virkeligen er en Gud til, saa lod han ikke mig
354
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
