- Project Runeberg -  Prinsesse Charlotte. Roman om Frederik den syvendes moder /
370

(1897) [MARC] Author: Svend Leopold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pmnsessr (/r a it r.ott/-:

ganske forladt. Den ny<-, meget korrekte
Kammerherre foreslog Ilds. Højhed en Koretur
omkring i Hyen for at sé Palladio’s berømte
Byg-ninger, men Charlotte var slet ikke oplagt, hun
sad blot og stirrede op i den graa Himmel, der
alt for meget lignede den, der plejede at ruge
over Horsens den halve Del af Aaret; hun havde
drømt om mørkehlaa Azur, og Skuffelsen blev
derfor overvældende, alle mørke og pinlige Tanker
regnede ned med, og en kvælende Følelse af at
være kommet alt for langt hort fra Sønnen, log
aldeles Modet fra hende.

Saa en Formiddag begyndte alle Klokker i
Vicenza pludseligt at ringe.

Det var den hellige Jomfrus Festdag.

De alvorlige Kirkeklokker i Santa Corona
lød ganske nær ved, det rungede og durede,
langt borte klang de muntre Smaaklokker i St.
Stefano, rundt om i alle Kirker kimede det til
Fest. — Fra Domkirken bevægede Processionen
sig langsomt fremad. Række efter Række af
ganske unge Piger, tilslørede med hvide Lin.

Prinsessen stod ovre paa et Hjørne og saa’
paa Optoget, der langsomt kom nærmere med
viflende Kærler og høje, gyldne Crucifixer.

Synet af de unge Piger bevægede hende;
gennem Taarer saa’ hun paa disse Skarer af
uskyldige Børn, der skred hende forbi, og en
brændende Længsel efter at slutte sig til dem
betog hende ganske. Men hun havde ikke Mod
lil at vove Skridtet, hvad om de viste hende
bort, hvad om de ikke vilde kendes ved hende,
om de forsmaaede hende — og hun blev staaende
og saa’ Række efter Række glide sig forbi.

370

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:30:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pcharlotte/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free