Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83 Nikolai Fredrik Severin Grundtvig som skolemand.
og under bodens smerte
sig hærdede hans aand
til kamp mod haan og baand, —
da stod han op i hede
og aandens brus:
’Hvorfor er Herren ei tilstede
i Herrens hus’?»
Saaledes var det, han meldte sig til den kirkelige
kamp. Vistnok havde han ikke endda »under bodens
smerte» vundet personlig del i den opstandnes liv; men
han hyldede dog den kristelige livsanskuelse, og ud af
den var det, han talte. Den nærmeste følge var, at
»Kjøbenhavns presteskab prostituerede sig» ved en
klage, der kun paadrog ham en betydningsløs
irettesættelse fra konsistoriet.
II.
I forældrehjemmet hos de gammeldags troende
prestefolk havde Grundtvig lært alvorlig enfoldig
kristendom at kjende, havde »glødet for Luther» og
sukket efter at blive »Balles vaabendrager». Men under
latinskolens tørhed og kjedsommelighed og tidens
aands-slappe indflydelse udviskedes disse indtryk, saa han i
1803 blev teologisk kandidat »uden aand og uden tro»,
Da han lidt senere som huslærer paa Langeland
undertiden prækede, var det ogsaa helt i tidens aand: »som
tidens gjenlyd besmittede jeg Herrens hus med unyttig
og bespottelig tale om pligt og saligheds fortjeneste,
om den dydige månd, den redelige sandhedens lærer
Jesus, som dog ikke tog i betænkning at udgive sig for
andet, end han var».
Dog i en anden forstand havde han faat et levende
indtryk af aand. Allerede som barn var han sterkt
tiltalt av historien, og da han som øien- og øren vidne
fulgte sine landsmænds djerve kamp paa Kongedybet,
rørte det sig underlig i ham, og aaret efter (1802—1803)
fulgte Henrik Steffens’ ophold i Kjøbenhavn. Denne
Grundtvigs norske fætter havde levet med i den
aandelige bevægelse, som rørte sig kraftig i Tyskland;
derfra kom han nu fyldt af glødende kjærlighed til
naturfilosofien og romantiken. Ung, ildfuld, djerv, veltalende
stod denne »lynildsmand» der, og kastede i en række
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
