Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Nikolai Fredrik Severin Grundtvig som skolemand.
ham eller ikke, uagtet Jesus har sagt: Jeg er
sandheden ... Nu siden hans (o : Balles) læber forstummede,
hvilke talte da høit og mandig uden stammen og
vaklen og læspen det sande Guds ord og dets domme?...
Spørge maa jeg da: hvi tier I? ... Her staar jeg söm
den ringeste blandt Sjællands prester, uden levebrød og
visse værelser, forfulgt af verdens had og spot... uden
anden tilflugt end den usynlige Grud, uden andet vaaben
end ordet, uden andet skjold end min samvittighed,
saaledes staar jeg og erklærer i den danske kirke, at den
lærdom, som mest monne føres i kirke og bog, er ikke
kristendom, er løgn og tant .. . Reise sig til strid, det
maa hver prest med kristen tro og talegave og
be-kjæmpe kirkens fiender, hvad enten de saa regner sig
til dem eller til dens venner. Ja, jeg erklærer det
høi-tidelig,... at dersom ei det danske presteskab opreiser
sig til kamp for ordet og for troen, da er der ingen
kristen kirke mere i Danmark, da er dens alter
nedbrudt og dens kor vanhelliget af vantro skarer, af utro
hyrder, som opæder hjorden. .. Nu har jeg tait og
frelst min sjæl».
Det nærmeste svar paa dette djerve opraab til
kirkens talsmænd var en skrivelse, hvori bispen truende
erklærer, at, »hvis De nogensinde oftere vover at
frem-staa ved vore landemøder med saadanne bitre og be»
skjæmmende udtalelser mod geistligheden, ... skal jeg
vide at træffe midler, hvorved videre forargelse kan
forebygges, og standens værdighed hævdes».
Presteem-bede vilde han kun have i hovedstaden ; men kancelliet
lod ham vide, at et saadant vovede det ikke at give ham
»lige i næsen paa bispen og det høie presteskab». Tilmed
var der neppe mere end én af Kjøbenhavns prester, som
vilde lade ham præke i sin kirke. I flere aar maatte da
»presten tie». I denne tid var han en stund i tanke om
at slaa sig ned i Norge, hvor han droges sterkt hen af
sin gode ven, vor teologiske professor S. B. Hersleb.
V.
Maatte saaledes »presten tie», saa var skalden og
historikeren des mere virksom saa han »knapt undte
sig et par timers ro i døgnet, men sjelden eller aldrig
vidste af seng at sige». Men fra hvilken side han end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
