Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89 Nikolai Fredrik Severin Grundtvig som skolemand.
fører ordet, er det altid sin »historisk-kristelige»
livsanskuelse, han hævder. Behandler han det absolute, det
guddommelige, er det med aabent øie for, at mennesket
i sin modtagelse af det er udviklingslovene undergivet,
og at Gud selv ogsaa i sin aabenbarede tager hensyn
dertil. Behandler han menneskelivet i dets stadige
udvikling, er det atter i lys af den aabenbarede, evige
sandhed som selve udviklingens kjerne og stjerne. Her
skal kun nævnes et par træk. Hans »kort begreb af
verdens krønike i sammenhæng» (1812) er netop en
udvikling af »idéen om tidernes sammenhæng og Kristus
i deres midtpunkt», idet forfatteren ser historien som
»en kjæde af store begivenheder, alle stemte til ét, alle
løbende sammen for at opfylde ét» og derfor søger at
vise, »at ei alene al sand dyd i landene, hvor Kristus
nævntes, gjennem atten aarhundreder udgik fra troen
paa den korsfæstede, men at aanden indsov og
vaagnede, kraften ødtes og fornyedes, stater faldt og opstod
med den». »Kristendom og historie var lige fra
begyndelsen, som det endnu er og maa bestandig blive, mit
løsen» ; og den kristne, som tror bibelens sandhed, maa
lade den dømme begivenhederne; derfor er det
»bibelens domme», han i sin historie søger at fælde, og den
bliver navnlig et stormløb mod det 18:de aarhundredes
vantro, en hvas krigserklæring mod de raadende
kræfter i samtiden. Han vidste, at der vilde følge strid, og
ser siden med tak til Gud paa hint verk som »et
høiti-deligt farvel, hvormed det alt i urigdommens dage undtes
mig at skilles fra verden, dens visdom og ære, dens
lykke og fred».
Ud fra sin historisk-kristelige anskuelse er det
ogsaa, han oversætter Saxos Danmarks og Snorres
Norges krønike. »Elsker vi den guddommelige styrelse, da
ønsker vi besynderlig i hjemmet att beskue den; thi
underlig og hemmelig er vort liv knyttet til vore
fædres, hvoraf det i alle maader udsprang .. . Derfor kan
ingen sige med sandhed: jeg ærer og elsker Gud; men
mit fædreland elsker jeg ikke, mine fædres skjæbne er
mig ligegyldig».
Det samme aander ogsaa gjennem hans digtning
og gjennem hans opfatning af digterens kald. I
skalden ser han »livets kaarne speider, Herrens medarbeider».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
