Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Nikolai Fredrik Severin Grundtvig som skolemand.
Clausen vidste ikke bedre raad end at sagsøge sin
modstander for ærekrænkende ytringer, og retten endte
efter en lidet sammenhængende begrundelse med at
ilægge Grundtvig en mulkt og sætte ham under censur.
Et »hyrdebrev» fra rigets samtlige bisper tog ogsaa
utvetydig parti for Clausen og angreb paa en voldsom og
lidet værdig maade Grundtvig, selvfølgelig uden at nævne
navne. Det var rationalismen, myndighederne tog i
forsvar mod den kristelige og statskirkelige læres talsmand.
Hvad vilde saa den mere kirkelig sindede
geistlighed sige? Münster var i saa maade den selvskrevne
ordfører. Her kom den münsterske kristendom paa
prøve, og den viste sig i hele sin ynkelig godslige
kraftløshed. Han optraadte med en præken »Om den
kristelige visdom», hvor han umiskjendelig tager parti
imod Grundtvig, skjønt han ellers har dømt meget skarpt
om Clausens bog. Der kunde være adskilligt at sige
paa formen i Grundtvigs angreb, og »for Münsters
dannede finhed veiede Grundtvigs brud paa formen mere
end det saar, den anden havde tilføiet den kristelige
tro». Næste søndag svarte Grundtvig med en præken
»Om den kristelige kamp», der helt igjennem gløder af
modet og offervilligheden til at føre den kristelige kamp
for freden. »Lad kun verdens prester og profeter raabe:
Brødre ! vi vil have fred, verdens fred, hvad det saa end
skal koste ! lad dem kun høste verdens pris for mildhed
og sagtmodighed, for visdom og kjærlighed ... Brødre !
vi vil have kamp i Herrens navn,... fordi vi ser af
Herrens ord og af kristenfolkets store levnetsløb, at
kampen er uundgaaelig, naar vi ikke som krystere vil
rømme fra sandheden, fra vor Herres Jesu Kristi banner».
»De to residerende kapellaner havde tait, og tait
imod hinanden, og — det var et underligt øieblik i den
danske statskirke — naar de havde tait, var der kun
faa, der lyttede enten til provster eller bisper».
VII.
Den kirkelige anskuelse havde reist den seierrige
kristelige kamp mod den herskende rationalisme.
Grundtvig vandt ogsaa ved sin djerve paagang baade månge og
betydelige mænds medhold. Men det eiendommelige i hans
kristelige synsmaade laa kun spirende i »Kirkens gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
