Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99 Nikolai Fredrik Severin Grundtvig som skolemand.
aldrig levet, som klog paa det er blevet, han først ei
havde kjært». Saaledes træder Grundtvig her i
afgjørende modsætning til al rationaliserende
forstandsdyr-kelse, hvad særlig er af betydning for hans syn paa
skolen. I kraft af denne sin aldrig svigtende tro paa
aanden blev Grundtvig en af de dybest kristelige
pædagoger, skolehistorien kjender.
IX.
Da baade de geistlige og borgerlige myndigheder
under kirkekampen stillede »sig paa Clausens side og
dømte ham, der hævdede statskirkens egen lære,
nedlagde Grundtvig (1826) sit presteembede. Delvis deltog
han i den reiste kamp; men væsentlig førtes den af
hans venner. Det blev trange tider for ham som
familjefader, om han end ved sin elskelige ven, presten Gunni
Buscks kjærlige hjælp undgik den bogstavelige nød.
Imidlertid satte hans velynder, Fredrik VI, ham i stand
til at foretage 3 Englands-reiser (1829—1831),
hvorunder han baade lærte englænderne at agte og at udgive
sine gamle, værdifulde angelsaksiske haandskrifter og
selv vandt meget ved kjendskabet til Englands
videnskabelige og borgerlige liv.
Snart efter blev Fredrikskirke ham overladt til fri
aftensangsgudstjeneste, dog uden ret til att forvalte
naa-demidlerne (1832), og »som fri prædikant for frie
tilhørere» samlede han da her om sig en talrig kreds af
dem, som havde mest levende trang til egte,
varmhjertet, kristelig forkyndelse. Samtidig udfoldede han en
storartet videnskabelig og poetisk virksomhed. Af de
talrige skrifter skal her dog kun nævnes: »Kristelige
prædikener eller søndagsbog» (3 bind, 1827—1830),
»Nordens mytologi eller sindbilledsprog» (1832), »Haandbog
i verdenshistorien efter de bedste kilder» (3 bind, 1833
—1843), »Sangverk til den danske kirke» (bind I—II,
1837—1841)*) — altsammen storslagne og
betydningsfulde verker.
Endelig havde den kirkelige stilling forandret sig
saa meget, at ikke blot kongen kunde udnævne Grundt-
*) Her kan ogsaa nævnes »Kirkespeil eller udsigt over den
kristne menigheds levnetsløb» (1871), der oprindelig var holdt som
foredrag for venner 1861—1863.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
