Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
]Nfikolai fredrik SeYerir\ Grundtvig
som skolemand.
X. (Forts.)
Den livsanskuelse, vi i det foregaaende har seet
fremstaa i sine grunddrag, er saa dybtgaaende og
omfattende; at den helt naturlig ogsaa vil gjøre sig
gjældende paa skolens omraade. Og den gjør det ogsaa i
virkeligheden; Grundtvigs skolesyn er et levende led
af hans livsanskuelse.
Men til den anden side har hans skoleopfatning
ligesaa klart sin dybe sammenhæng med den europæiske
skoleudvikling. Han har optaget den pædagogiske
udviklings grundsandheder og omstøbt dem til led i sin
livsanskuelse. Den nyere pædagogiks ærværdige fader
er Arnos Comenius. Uden afslag i sin tro paa den
absolute, aabenbarede sandhed optog han sin tids
udviklingstanke, og begge disse led gjør sig med styrke
gjældende i hans grundlæggende pædagogiske synsmaade
og virken, om han end ikke mægtede helt at
sammen-arbeide dem. I August Herman Francke fortsætter
denne udvikling sig med fremherskende betoning af dens
overnaturlige, absolute side; hos Jean Jacques Rousseau
derimod optages den med fuldstændig ensidig hævdelse
af den naturlige udvikling i modsætning til den
kristelige. Henrik Pestalozzi er den næste i rækken. I sin
store barnenatur rummer han begge sider. Men
naturlivets love i sin vælde var nær ved at vippe aandens
høiere lov overbord for ham. Længe vaklede han
herunder som et rør for vinden ; stridende kræfter drages
om hans sjæl og sætter et eget sønderrevethedens eller
tvedragets merke paa hans skrift og virksomhed. Og
uddybedes end det kristelige i ham, mægtede han dog
ikke at brænde ud af udviklingstankerne den
vanhel-Pedagogisk Tidskrift, 1895. 4. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
