- Project Runeberg -  Pedagogisk tidskrift / Trettioförsta årgången. 1895 /
186

(1903-1940)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

Nikolai Fredrik Severin "Grundtvig som skolemand. 186

komme for lyset, og jeg bekjæmper derfor den latinske
dannelse i sin nærværende udstrækning og
eneraadig-hed, kun fordi den udbreder et sørgeligt mørke over
hele den menneskelige tilværelse, har, som den selv
bekjender, gjort »pagt med døden», ei at lade livet
komme for lyset, hvortil det dog ligesaa unegtelig har ret,
som ethvert dristigt forsøg til at vise, det har kraft».

»Den romerske røvers sprog maa vi nødvendig
lære at kjende; thi baade var hans levnetsløb kun
altfor merkværdigt, og hans sprog er nøglen til saa stor
en del af middelalderens literatur og til de romanske
sprog, at ingen af os kan undvære det; men pine livet
af ungdommen med det, det maa slaver gjøre».

Dog for Grundtvig er det ingenlunde bare
latineriet, som er fordærveligt for barneskolen. Det samme
vilde gjælde, om man byggede den paa inatematisk
videnskabelighed, og besiegtet dermed er al skole,
forsaavidt den gjør det formelle til hovedsag istedetfor det
reelle liv; thi »det virkelige liv er det eneste dyb,
hvoraf det sande lys opstiger». »Skolen for døden
kjender vi desværre kun altfor godt, ja, den kjender ikke
blot vi, som gik i den skole, der sætter sin ære i at
hvile paa »de døde sprog» og bekjender, at
grammatikalsk fuldkommenhed og leksikalsk fuldstændighed er
idealet, den paa livets bekostning og med dets opofrelse
stræber at nærme sig, nei, skolen for døden kjender hos
os hele folket; thi det er uden undtagelse enhver, som
begynder med bogstaver og ender med bogkundskab, stor
eller liden, følgelig alt, hvad der gjennem månge
aarhundreder kaldtes skole, alt, hvad endnu kaldes saa.
Døde er nemlig alle bogstaver, om de end skreves med
englefingre og stjernepenne, og død er al mulig
bogkundskab, som ikke sammensmelter med et tilsvarende
liv hos læseren, og aandsfortærende, dræbende er ikke
blot matematiken og grammatiken, men alt betydeligt
hovedbrud for mennesket i barnealderen, før hjernen
med det øvrige legeme er ret udviklet, og førend livet,
det indvortes saa vei som det udvortes, er blevet os
saa vidt bekjendt, at vi kan gjenfinde det i beskrivelsen
og føie en naturlig lyst til at oplyses om dets vilkaar».
»Den høityske indbildning, at livet kan og skal lade
sig forklare, før det leves, kan og skal lade sig
omskabe efter de lærdes hoved, denne indbildning, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:37:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pedagtid/1895/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free