Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Nikolai Fredrik Severin "Grundtvig som skolemand. 188
Her fastholder Grundtvig Pestalozzis synsmaade i
sin oprindelige dybde og høihed og betoner særlig, hvad
de andre glemte: den aandelige side af sagen, dens
betydning for, hvad han etsteds kalder den »aandige
følelse», og som giver den »indvortes sans eller favn for
aandelige forestillinger, som vi egentlig kalder hjerte fa.
Men idet han fastholder tanken, udvikler han den ogsaa
og fører den videre frem.
Pestalozzi havde opfattet sansningen aandig;
under den hører, siger han »hele rækken af følelser, som
er uadskillelige fra min sjæls natur». »Enhver
kjærlighedens, opofrelsens og troskabens handling, som barnet
oplever i forældrehuset, i sin omgivelse, enhver
handling af fromhed, som træder dets iagttagelse og dets
følelse nær, hører ind under sansningens omraade».
Skjønt og sandt har han udviklet, hvorledes »livet
danner» saaledes gjennem de mennesker, som barnet
om-gaaes. Men han har ikke mægtet at se klart den
be-slegtede indflydelse, som ogsaa andre mennesker har
paa barnet, naar de levende fremstilles for det. Historien
spiller en meget tarvelig rolle i Pestalozzis pædagogik.
Her betegner Grundtvig et afgjørende fremskridt,
idet ban gjør alvor af det fortællende ords evne til at
gjøre det fraværende nærværende for barnets indre øie.
Idet man levende fortæller paa barnlig, sansbar vis om
en historisk person og handling, sætter man barnets
interesse i bevægelse og ved indbildningskraftens hjælp
tager det af sit forraad paa forestillinger fra, hvad det
kjender, sammenføier dem træk for træk, efter som
fortællingen skrider frem, og stiller saaledes skikkelsen og
begivenheden for sig i en livslevende forestilling.
Historien bliver en udvidet omgang. Idet Grundtvig klart
opfatter historien som kjernen i al viden, som den
egentlig bærende stamme i al menneskelig kundskab og
kultur, vil han da ogsaa lade den faa en tilsvarende stilling
i skolen, saa de unge der »opfyldes med ærbødighed
for historien, og saa vidt muligt, med sønlig kjærlighed
til den som vor fælles oldemoder og vise
lære-meste-rinde og veiledes til at forstaa og benytte den herliges
tale». Og under sin dybe forstaaelse af det frie
mundtlige ords overlegenhed paa dette punkt som
meddelelsesmidlet overfor børn har han med styrke slaaet til lyd
for den historiske fortællings ret i barneskolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
