Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Fredrik Severin "Grundtvig som skolemand.
189
Det er egentlig bare for historiens vedkommende,
Grundtvig har udtalt sig noget nærmere om
undervisningen; herunder gaar religionen ind, da
kristendommen jo fra alle sider seet er historisk. Dog har han
heller ikke paa dette omraade udtalt sig udførlig og
aller mindst givet en historieundervisningens metodik.
Han har nærmest kun i enkelte hoveddrag antydet, i
hvad retning hans livsanskuelse paa det omraade vil
virke reformerende, idet hans freidige tro paa aanden
forudsætter, at, er først den rette aand der, vil nok han
vide baade at finde og bane de rette veie.
Negativt kan kravet vistnok i korthed udtrykkes
saaledes: barnelivets befrielse fra al den dogmatiser ende
systematik, som har sin undergrund i den voksnes
forestillings- og erkjendelsesliv, men ikke naturlig kan vokse
frem af barnets, og fra de enkeltheder, som ikke kan
blive gjenstand for barnets personlig interesserede
tilegnelse. Han afviser »drengevidenskabeligheden» og al
kundskab, »der ikke sammensmelter med et tilsvarende
liv hos læseren», — afviser den som »død». Derfor
finder han, at »den sedvanlige maade, hvorpaa man
underviser børn i historien, er aldeles skikket til at kvæle
den deltagelse i merkelige begivenheder, som man hos
de fleste børn trøstig kan forudsætte ; og det bør
derfor ikke undre, at historien bliver de fleste modbydelig,
eller at en del, som kan være professor-stive i det
enkelte, dog hverken kjender vei eller sti i det hele».
»Jeg tror virkelig, vore sønner havde bedre af at faa
Non contemnendus (uantagelig) for historien, fordi de
ikke vidste et par hundrede tomme navne og aarstal,
end at faa Præceteris (udmerkelse), fordi de vidste dem
og alle haande hist og her, men dog ingen ting i
grunden». Selvfølgelig afviser han udenadslæren (at bogen
læres ord for ord), da »enhver bog, der proppes i
børnene, er for mine øine et onde, der selv i sin mindste
skikkelse maa kaldes for stort».
Positivt viser kravet sig at være: undervisningen
formet efter virkelighedens, baade barnets og stoffets
natur; stof og form valgt saaledes, at det kan naa
barnets »hjerte», det livscentrum, hvor det gjør sin
gjerning baade for erkjendelse, følelse og vilje. Stoffet er
da virkeligheden (»det virkelige liv»), forsaavidt den kan
melde sig paa sansbar (anskuelig) vis, men ogsaa svarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
