Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Fredrik Severin "Grundtvig som skolemand.
191
kjende saa naturlig, at der aldrig var tanke om at
huske og gjengive dem, men hele barnets liv laa i det at
leve dem. Tænk ogsaa blot engang noget sligt som, at
naar et barn f. eks. blev stillet ved sin moders dødsleie,
hviskede Gud det i øret: nu er det fremforalt og
tilsidst vigtigt, att du er opmerksom, saa du husker
begivenheden og efterpaa kan fortælle den rigtig til dem,
som — selv saa den. Aa nei, vi føier alle godt, at
dette mere end næsten noget andet vilde røve
oplevelsen dens evne til at gjøre gjerning i barnet og give
det dybe livsudbytte; det vilde for barnet saa vidt
muligt lægge spilfegteriets skjær over dets moders
dødsleie. Vi vover ikke en saa vanhelligende tanke om Gud.
Og dog tror vi, baade prester og lærere, i skolen at
vise den samme Gud en dyrkelse og børnene en
tjeneste vedf naar vi fører dem hen til hans søns og deres
broders lidelsesgang og korsdød, at lade dem staa der
just under denne bevidsthed : hvad der nu faktisk
kræves og kommer an’ paa, er, at jeg merker mig dette
saaledes, at jeg kanske imorgen kan fortælle det rigtig
og nøiagtig til dem, som — ved det før. Og dette skal
være grundighed, alvor, særlig religiøst værdifuldt for
børnene! Aa, for blindhed midt i lyse dage!
Nei, lad barnet faa lov til uden denne mod den
levende tilegnelse fiendtlige bevidsthed at møde
lidelseshistorien, hele frelserens historie, hele den hellige
historie, al historie; lad det faa møde historien frit, naturlig,
som det møder begivenhederne i livet selv. Lad det
faa leve med i begivenhederne, leve med personerne.
Lad det — som vi ved, det vil og kan — faa blive
grebet af det fortalte. Lad det faa følge de kjæmpende.
Lad det faa blusse af harme, naar uridderlighed, naar
lavhed, naar slethed, naar løgn, naar selvviskhed
triumferer. Lad det faa brænde af kampmod og lyst til at
træde det ondes talsmænd imøde. Lad det faa følge
ædelheds, renheds, retfærds, sandheds, kjærligheds høie
helt. Lad hjertet Ipanke og drive blodet til dets kinder,
lad øinene funkle, lad det gløde og staa den ædle ved
side, dele hans hæder og dele hans fare, lad det stride
med den stridende, lide med den lidende. Lad det leve
med saa uhindret, saa helt, saa spændt, at der i den stund
ikke kan være plads for den fjerneste tanke om at huske
eller gjenfortælle, men kun være med, leve, leve, leve!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
