Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Fredrik Severin "Grundtvig som skolemand. 194
siden kan mindes, hvad man har lært, og at de, uden
at bebyrde hukommelsen, giver stof til eftertanke i en
senere alder. Naar en lærebog nemlig ret skal gjøre
nytte, maa man med fornøielse kunne huske den,
saalænge man lever, og det kan man kun, naar formen er
let og indholdet vegtigt; men vi har saa længe været
vante til lærebøger af det modsatte slags, at det rette
endnu tidt synes vrångt».
Det tredje kredsløb har han kun kortelig antydet.
Det »bør, under idelig gjentagelse af.de forrige, bestaa
i læsning af en noget udførlig haandbog i
verdenshistorien, for hvis indhold man gjør rede paa fri haand». En
saadan bog tænkte han ogsaa at skrive. »Jeg havde i
sinde at skrive en verdenshistorisk læsebog for
ungdommen, men det blev snarere en haandbog for
alderdommen» (»Haandbog i verdenshistorien» I—III). »Vilde man
dog bare forstaa, at gode lære- og læsebøger er ikke de
letteste, men de vanskeligste at skrive, og at hvad der,
foruden lang forberedelse, kræver »liv og aand», det
griber man ikke af luften, og det gjør ingen stymper, om
man saa bød ham al verden».
For religionsundervisningens vedkommende vil der
efter det foregaaende ingen lang udredning trænges.
Kristendomsundervisningen er jo for Grundtvig
historieundervisning, og hvad han har sagt om historien
overhovedet, gjælder da kun saa meget sterkere om
dens allerhelligste, bibel- og kirkehistorien. Hvad der
er trættende, sløvende og dræbende for
historieundervisningen, er det kun endda værre for
religionsundervisningen. Er den ubarnlige dyrkelse af bogen og
sche-maet med de tomme navne og aarstal en dyb skade i
historieundervisningen, saa er systematiken og den
teologiske »kapitelfæstnings» herredømme om muligt endda
mere stridende baade mod barnets og kristendommens
natur og er derfor en dyb fordærvelse for
religionsundervisningen. Lad os derfor ogsaa her — først og fremst
her, hvor det gjælder det inderligste af alt liv, — faa
gaa den naturlige, historiske vei. Lad os ikke glemme,
at religionsundervisningen for børn lige saa meget som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
