Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
for voksne skal være fri forkyndelse af det glade
budskab, ene o g alene et vidnesbyrd og et godt raad til,
hvem der vil agte derpaa; lad os ikke gjøre den »til
et aag og en byrde for børnene, og gjøre, hvad der
skulde være en hjertesag, til en ramse og tom
udenads-læsning». »Der har ikke været noget mere fordærveligt
for kristendommen og for al religion, end at troes-sagen
er gjort til udenadslæsning og lekselæren i skolerne».
XIV.
Imidlertid er det et omraade, hvor Grundtvig helt
ud har lagt ind nyt land for pædagogiken. For den
høiere almendannelse, for det heldigere stillede
mindretal, havde man fra gammelt af havt latinskolen og
universitetet. For folkets stora mængde, den almindelige
månd, havde man »almueskolen»; disses almendannelse
var saaledes afsluttet med barneaarene. For
Grundtvigs dybt folkelig-demokratiske syn maatte denne
forsømmelse af folkets brede lag staa som en stor
forurettelse og en dyb folkeskade. Allerede den korte tid
maatte jo gjøre folkeskolen til en yderst tarvelig
al-mendannelsesanstalt. Men hertil kom for ham, at
barnenaturen indeholder sin sterke begrænsning, som gjør,
at store og væsentlige omraader af almendannelsen
neppe nok kan grundlægges og end mindre føres videre
frem i barneskolen. Navnlig gjælder dette de sider, som
vender mod den fuldt bevidste deltagelse i; folkets og
fædrelandets liv. Og just i den retning maatte
Grundtvig kræve en virkelig folkedannelse. Tiden kaldte mere
og mere det hele folk frem til meddelagtighed og
medansvar i fædrelandets sager, og særlig saa han, at hans
eget folk maatte søge reisningen i en national
folkedannelse, — som det laa der blødende under tyskerne og
tyskeriet. Det var ikke nok med fagdannelse ; nei en
almenmenneskelig dannelse krævedes; og da det
menneskelige efter Grundtvigs hele synsmaade altid optræder
som det folkelige i hvert folk, maatte almenmenneskelig
dannelse være folkelig dannelse, d. v. s. hvile paa
hjemlig, national grund. Jo mere ^ernt et folk staar os i
slegtskab, tid og rum, des vanskeligere bliver det for
os at opfatte det menneskelige i det folks form; des
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
