Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Fredrik Severin "Grundtvig som skolemand. 197
tang, øks og sag eller taug og tjæretønder med liv og
lyst,, eller i det hele gjøre sig duelig til og føie sig
lykkelig ved det saakaldte »grove arbeide», den lavere
stilling og ligesaa ordentlige som tarvelige levemaade,
borgerlig virksomhed og velstand kræver».
Det gjælder om en folkelig almendannelse for
hvermand, at alle de enkelte maa kunne faa træde i levende,
virkeligt forhold til dannelsens grundkræfter og
hovedindhold, og det ad saadanne veie og paa saadan maade,
at de ikke drages bort og gjøres fremmede for det
praktiske livs jevne forhold og krav, men netop gaar hver
til sin dont med øget kjærlighed og dygtighed. Yist
maa barneskolen her gjøre sit; men som sagt,
adskilligt, og det af det væsentlige, maa den lade ligge. ,
Man kunde saa tænke sig skolen fortsat efter
konfirmationen. Men saa tager ikke Grundtvig sagen, og
det af to grunde. For det første saa han, at i disse aar,
»framslængsaarene», har legemet sin særlige tid, da en
let, passende legemlig sysselsættelse er det naturlige og
sunde, mens den boglige syssel med livet paa
skolebænken just i de dage er naturstridig og fordærvelig.
Desuden saa han, at i sammenhæng med dette er den
unge i den tid særlig uimodtagelig for alt aandeligt.
Barnets modtagelighed er afsluttet, og ungdommens
modtagelighed er ikke indtraadt. Der er vistnok flere
høiskolelærere end Kristen Kold, som af erfaring har
lært at skjønne, hvor psykologisk rigtig Grundtvig her
har opfattet menneskets udvikling. Det turde ogsaa
være, at et nærmere kjendskab til vore latinskoleelevers
sjælshistorie vilde raabe et alvorligt varsko mod den
maade, hvorpaa vort skolevæsen lader de unge tilbringe
sine framslængsaar. At den unge månd tilbringer tiden
i legemlig uvirksomhed med en aandelig syssel, der
of-5test saa lidet mægter at vinde dybere interesse og give
indbildningskraften fængslende stoft, just som legemet
gjør sig gjældende og mandbarhedens nye kræfter
gjen-nembruser ham og med stor styrke byder hans fantasi
sine lokkende billeder, — der vil vei komme den dag,
da man med gru erkj ender, at paa dette punkt har
skolen ved sin naturstridighed arbeidet den sedelige
fordærvelse i hænde. Nok er det, Grundtvig saa ingen
heldig skoletid i framslængsalderen.
Pedagogisk Tidskrift, 1895. 4. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
