Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327 Nikolai Fredrik Severin Grundtvig som skolemand.
g-erne adgang til visse stillinger; den sigter kun paa
almen dannelse og dygtiggjøreise for livet og søges
af fri drift. Derfor er den i sin undervisning paa
forhånd løst ifra en række bagtanker og hensyn, som vore
skoler ellers til større eller mindre pædagogiskt skade
føler sig bundne af. Den kan i sin undervisning helt
og udelt sigte paa udviklingen for livet uden hensyn
til de aandelige færdigheder, som er afgjørende ved en
skoleprøve, men kanske temmelig værdiløse i det
virkelige liv.
Her gjør da Grundtvigs aandelig-realistiske
skole-syn sig gjældende med fuld styrke. Den gamle skole
»begynder med bogstaver og ender med bogkundskab»
og søger altid mere eller mindre helt og bevidst
vidnesbyrdet — og derfor ogsaa maalet — for sin
virksomhed i evnen til at kunne det, som staar i en del
bøger. Imod dette stiller Grundtvig kjendskab til
virkeligheden. Dette kjendskab som middel til at vække
kjærlighed til - den, forstaaelse af den og dermed hug
og dug til at lægge sin kraft ind i den. For
Grundtvig er skolens maal og lykkelige udbytte øget
kjærlighed, forstand paa livet, viljekraft og handledygtighed.
At undervisningen er kundskabsmeddelelse, ved han helt
vei; men dens maal er at gjøre sin gjerning i den unge,
give dannelsestilvekst, og saa faar man
hukommelsesmæssig opbevare mere eller mindre alt efter anlæg og
forudsætninger; man faar »lade hænge ved, hvad der
kan, lade hver nyde, som han nemmer». Det er derfor
ogsaa »klart nok, at bøger og alt, hvad der ligner dem,
skulde spille saa lidén en rolle som muligt paa den
folkelige høiskole». Det har nemlig slet ingen nød med
noget folk i vore dage, hos hvem modersmaalet oplives
til i tale og sang at oplyse og forlyste den letnemme
ungdom, ingen nød, at bøger paa modersmaalet, som
minder om, tydelig udvikler og grundig stadfæster, hvad
øret hørte, og hjertet har kjært, at saadanne bøger skulde
der enten ringeagtes eller fattes velvillige, taknemmelige
og forstandige læsere».
Det gjælder da at meddele kundskab om
virkeligheden, og først og fremst om menneskelivet som
aandens høieste udtryk. Og ifølge hele Grundtvigs syn er
da det særlige middel »munden, som dog vei af Gud er
bedre skabt, end nogen pen af mesterhaand kan skjæres,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
