Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329 Nikolai Fredrik Severin Grundtvig som skolemand.
almindelige folks ungdom, kjendte hans modstandere, at
her forelaa et væsentligt omraade, og snart havde man
tanken om at nedkonkurrere denne demokratiske,
folkestyrede, frie ungdomsskole gjennem tilsvarende,
stats-oprettede og statsstyrede skoler. Det første forsøg i
den retning var, saavidt jeg ved, det danske
martsmini-steriums forresten dødfødte saakaldte »amtsskoler» 1848.
Da høiskolen her i landet tog fart i 60—70-aarene, var
ogsaa snart nogen af dens modstandere færdige med et
lignende forsøg. De optog selve Grundtvigs
ungdoms-skoletanke og tog forresten fra høiskolen, baade
virkemidler og virkemaade, saalangt det lod sig gjøre, naar
man ikke vilde optage selve frihedens grundtanke.
Derved blev amtsskolen vistnok »helvti mann og helvti bååt»,
en mellemting mellem dannelsesskole og kundskabsskole,
mellem ungdomsskole og barneskole; men gjennem den
er det engang for alle officielt fastslaaet, at landets ungdom
ikke mere maa lades uden adgang til almendannelsesskole.
I Sverige er tanken paa tilsvarende ungdomsskole
bleven en magt, og i Finland holder den paa at blive det.
I kraft af Grundtvigs geniale syn gaar saaledes Norden
paa dette omraade i spidsen i den europæiske
pædagogiks udvikling — og det paa egte nordisk, folkelig
grund.
XVIII.
Dog, endnu er der et omraade af Grundtvigs
skoletanker, som vi ialfald kortelig maa pege paa. Vi har
seet, hvorledes han ud af sin livsopfatning har krævet
barneskolen omstøbt efter virkelighedens krav og
naturlovene, saa den mest muligt maatte ligne det virkelige
liv, hvad han paa et punkt udtrykker saaledes: »Den
eneste gode drengeskole for borgerlivet, jeg har nogen
forestilling om, er dygtige og driftige borgeres huse,
hvor drengene kan faa baade lyst til syslerne, de siden
skal drive, og greb paa dem, medens al indespærring i
skolastiske forbedringshuse er for det virksomme
borgerliv den rene fordærvelse: indpodning af kjælenskab,
dovenskab, ubehjælpsomhed, bogorme-væsen og alle
borgerlige udyder». Öenne hans store ærbødighed for det
virkelige liv som den store, egentlige læremester har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
