Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Nikolai Fredrik Severin Grundtvig som skolemand.
eller flere tusindes sag af hver million, kan kun i
forhold drives af nogle faa til enhver tid, som med
udmer-kede anlæg dertil opofrer en kraftig manddom og rørig
alderdom».
Forberedelsen til den videnskabelige høiskole
tænker han sig da heller ikke gjennem disse »drengeskoler»,
der forbereder alle børn »videnskabelig», »slaar alle vore
skoledrenge, vilde og tamme, over en læst, skjærer alle
hoveder, opvakte hoveder, kjød-hoveder, kaal-hoveder,
regne-hoveder, rokke-hoveder og heste-hoveder over en
kam og i syttenaars-alderen lader dem, saa vidt muligt,
alle sige det samme om, hvad der skal staa i al verdens
bøger om alle mulige ting».
Nei, »livet danner», og Grundtvig ønsker de unge
»under en nyttig, men let virksomhed opvoksede til fuld
besiddelse af sin sjæls og legems kræfter», »opvoksede,
sa vidt muligt, i deres hjemstavn og Guds frie natur, i
levende vekselvirkning med folket, oplærte til en eller
anden i det daglige liv nyttig syssel, saa at selv de,
der fraa barns ben syntes bedst skabte til hovedbrud,
dog ogsaa havde lært at bruge sine hænder, og at faa
eller ingen faldt paa at besøge den videnskabelige
høiskole, uden de, der alt havde udmerket sig paa den
folkelige».
Saaledes bliver der levende sammenhæng fra
nederst til øverst, og videnskabeligheden fremstaar som
blomsten paa det folkelige kundskabstræ.
Slig ligger Grundtvigs skoleopfatning for os i sine
grunddrag. Den er paa en gang udtrykket for hans
hi-storisk-kristelige livsanskuelse og fremskridtstankerne i
samtidens skolehistoriske udvikling. Det er t>den store
naturlov for aandens virkning og for-planteis e», han har
søgt og med genial evne grebet. Derfor kan ogsaa hans
pædagogiske eiendommelighed og betydning nærmest
betegnes som realisme paa det aandelige omraade.
Skolehistorisk er hans stilling denne: han er
Rousseaus og Pestalozzis lige månd i sin hævdelse af det
naturlige i den menneskelige udvikling, Rousseaus modmand
og Pestalozzis over-månd i sin fastholden af det
overnaturlige og Comenius’ værdige eftemland, som han i sin
kamp mod alt det unaturlige sammensmelter det naturlige
og det overnaturlige i en helstøbt, natur svar ende,
kristelig pædagogik. Matias Skard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
