- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
2

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Slægt og Forudsætninger - 1. Torben Oxe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Retterstedet. Alle kendte ham. Faa følte vel udelt Medlidenhed
med ham. Dertil havde hele hans Færd været for voldsom
og hensynsløs. Byens Borgere mindedes sikkert mangt et
utaaleligt Overgreb af Slotsherren. Bigsraaderne og hans
Standsfæller havde i frisk Erindring hans Opførsel for seks
Aar siden, da han overfaldt Axel Thott. Denne havde solgt
sin Andel i Næsbyholm til Otto Bosenkrants. Men Torben
Oxe ønskede sig den. Han fangede da uden videre Axel
Thott paa hans Gaard i Halland, slæbte ham bunden til
København og tvang ham her ved Trusler og Fængsel til
at udstede et falsk Skødebrev af tidligere Dato til sig paa
Næsbyholm. Kun kort Tid nød han dog Glæde heraf. Det
var en af de første Rettertingsdomme under Christian II,
hvorved dette Skøde til hans daværende Hofsinde Torben
Oxe blev dømt dødt og magtesløst. Skønt herved stillet i
det uheldigste Lys som Voldsmand og Falskner blev Torben
Oxe dog ikke klog af Skade. Kort efter var han igen i en
lignende uhæderlig Lovtrætte, denne Gang med den
mægtige Henrik Krummedige om Gaarden Mogenstrup i Skaane.
Atter Tale om Brevforfalskning og Overfald, saa at en af
Modparten maatte forstærke Besætningen af Krigsfolk paa
sin Gaard for at sikre sit Liv. Torben Oxe var snart
ligesaa berygtet for ustyrlig Hensynsløshed som hans
Halvbroder Oluf Oxe. Denne var i Kong Hans’s Tid bleven
dømt for at have skudt efter en Dommer, medens han sad
i Retten, og derpaa med Vold have drevet ham fra Tinge.
Der hørte hele Christian II’s lunefulde, uberegnelige
Karakter til for kort efter at forfremme en Hofsinde som
Torben Oxe med slige Slægtsmærker og egne Bedrifter til
Lensmand og Slotsherre paa et af Landets vigtigste Slotte.
— Maaske var det netop denne Kongegunst, som havde vakt
mest Uvilje og Forbitrelse hos Torben Oxes Standsfæller.

Nu var Kongegunsten forbi og den almindelige Stemning
ved at slaa om. I Norden kan selv Skadefryd blive god-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free