- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
12

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Slægt og Forudsætninger - 2. Christian II maa forlade Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

Gjøe, Christian II’s trofaste Mand, der mod Tidens Skik
hverken forstod sig paa Gods eller paa Penge, havde
tappert kæmpet for hans Sag i Sverig og nys, da Kongen
betroede ham Befalingen i København og Danmark, indtil
han selv vendte tilbage med Hjælp, lovet at holde ud en
tre—lire Maaneder. Borgerne stemmede sikkert i med, da
han til Afsked gentog sit Løfte om tappert Forsvar.

Saa haledes Landgangen ind. Fortøjningstovene
kastedes los. Og langsomt gled den store Flaade for sagte Bør
ud af Havnen. Ingen Jubel og Støjen. Kun dæmpet Hvisken
og Vinken med Haand eller Hue, mens mangen Taare stille
listed sig ned over Skæg eller Glatkind. Man fulgte
Sejlerne med Øjet, indtil de skjultes af Skovshovedpynten.
Men ombord, og vel ikke mindst fra »Løven«, fulgte
Blikket fremdeles Kystens Linier. Derinde bag det lille Næs
med den skovklædte Hulvej laa »Hvidøre«. Paa Marken
dér havde Christian II og Elisabeth første Gang mødtes
under Paukeslag og Festlarm, medens Sigbrit og Dyveke
skjult saa til fra Hvidøres Ruder. Meget var sket siden
da. Længer mod Nord gled Skibene nær forbi Krogen og
Helsingør. Med Deltagelse hilste alle her, hvem
Lybækkernes sidste Overfald havde sparet, den forbidragende
Konge og Flaade. »Gud signe!« og »velkommen igen!«
slugtes af Afstanden. Men lønligt søgte vel et Blik eller to
ind til Karmeliterklostrets Mure. Bag dem sov Dyveke den
lange Søvn.

Kursen sattes nordvest for at klare Kullen. Som et
uhyre Firben af Fjæld krøb den op af Vandet. Saaledes
som den nu lidt efter lidt atter tabte sig i Mørket, havde
Kongen og Sigbrit engang seet Afstand og Aften lukke sig
om Bergen. Først Tyskebryggen, Vaagen, Fløjfjældet ude af
Syne. Saa tilsidst af alle Lyderhorns den kække Gavlspids.
Timevis havde den fulgt dem, før den maatte vige. Mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free