- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
24

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Slægt og Forudsætninger - 5. Henrik Gjøe overgiver Kobenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

Endnu en sidste glad Dag oplevede man i København.
Den 10. November saas nordefter en lille Flaade af
fremmede Skibe. De styrede løs paa de fjendtlige ude i
Sundet. Og se, Lybækkerne flygtede, skønt de var langt
talrigere. For alle Sejl løb de væk og blev borte med det
samme, Sundet var frit. Der kunde ikke være Tvivl om,
hvem de fremmede var. Man kunde skelne »Løven«
iblandt dem. Var Kongen selv med’? Nu dundrede
Skuddene ind imod Lejren ved Serritslev. »Løven« viste
Tænder. Og snart hev de under uhyre Jubel Trosserne ud og
laa fortøjede i det gamle Leje ved Bremerholm. Alt Skytset
Murene og Voldene rundt løsnedes til Velkomsthilsen. Vel
var Kong Christian ikke selv med, det var blot et Budskab
fra ham. Magert om man saa vil, kun »Løven«, »Snogen«,
en Hamburger Bark og en Jagt, fyldte med Levnetsmidler
og Krudt, men ingen Penge eller Landsknægte, kun
dobbelt Besætning af Baadsfolk. Men hvo tænkte for Glæde
nøjere over sligt? De lire synede af otte. Thi de havde
ligget paa Lur oppe under Norge for at kapre Lybækkere
fra Bergen. Og de havde fanget lire, tre lybske og et
hamborgsk Skib, alle ladede med Berglisk. Et femte havde
de maattet opbrænde, da det var for stort til at bemande
og slæbe med. Og Aftenen gik med at fortælle og høre
om alle deres Bedrifter, mens der tændtes Glædesblus i
Gaderne, og brændende Begkranse lyste fra Vor Frue
Kirke-taarn, med dets lire smaa Hjørnetaarne foroven og det
vældige Spir. Det kunde tydeligt sees ude i Serritslev,
Solbjerg og paa Valby Skanse.

Kun én delte næppe trods alt sit sorgløse Mod
Mængdens overstadige Glæde. Det var Henrik Gjøe. Netop
Dagene forud havde han faaet sikker Efterretning om,
hvorledes det var gaaet med Christian II og hans forventede
Erobring af Landet sydfra. Ikke Spor af Haab eller
Udsigt mere. Henrik Gjøe havde fortiet denne Efterretning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free