- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
44

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44

ved Indførselen i Gisselfeld at have gjort sig skyldig i Vold.
Hele den nys afgjorte Sag truede altsaa med at blusse op
paany.

Men denne Gang synes Peder Oxe at have haft flest
formaaende Venner. Med stor Bitterhed udtalte Mogens Gjøe
sig i hvert Fald om Rigskansleren, Antonius Bryske, med
hvem han selv just samtidig laa i Proces om Kjeldkjær
Gods ved Vejle, og hvem han beskyldte for i den Anledning
at være ham ildesindet. Om Sagen med Peder Oxe skrev
han mistrøstig: Kongen vil ikke kunne udstede Breve, der
er i Strid mod Loven, med mindre de forhverves ved nogen
vrang Undervisning. »Men hvad den Kansler kan gøre
derudi, det han veed kan være mig imod, tvivler jeg ikke
paa, at han jo gør«.

Hvad der nu end kan have været Grunden: Peder Oxe
erhvervede en kongelig Rettertingsdom for, at Mogens
Gyldenstjernes Indførsel paa Mogens Gjøes Vegne i Tordsø
Gaard skulde ansees for ulovlig og magtesløs. Da
Rigshofmesteren saaledes saa sig Vaabnene slaaet af Haanden, var
der ikke andet for end at skjule Nederlaget ved at indgaa
Forlig. Det blev sluttet i Helliggæsthus i København i
November 1542, men det var ikke nær saa gunstigt for
Mogens Gjøe som det, der Aaret forud var blevel indgaaet
oppe paa Slottet angaaende Gisselfeld. Der bestemtes
nemlig, at Peder Oxe »nu straks maa til sig annamme Tordsø
Gaard og Gods«. Mogens Gjøe skulde erstatte, hvad der
muligvis var bortsolgt. Inden førstkommende Paaske skulde
Peder Oxe udbetale Mogens Gjøe, hvad Pantebreve denne
havde i Tordsø.

Det allerværste ved Forliget var imidlertid Maaden,
hvorpaa det blev efterkommet. Peder Oxe overtog vel straks
paa egne og Søskendes Vegne Gaard og Gods, men — undlod
al udbetale Pengene, hvad enten han nu ikke har kunnet
eller ikke fundet det nødvendigt. Hvis han paa sine bare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free