- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
51

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

51

Over alle disse lige Muligheder og stærke
Modsætninger dækkede, som sagt, kun en tynd Skal af belevent
Væsen og Trang til Harmoni, der endda, flygtigt set, kunde
forveksles med blot Lyst til at indsmigre sig.

Intel Under, at saa modsat Indhold i saa let en
Indpakning hverken lod sig fuldt tyde eller holde sammen.
De Standsfeller, der mente at forstaa ham gennem hans
Stamtræ, stillede vel Horoskopet saalunde: en Statsmand
som salig Hr. Mogens Gjøe, solid og snild — hvis han da
ikke skulde falde paa Oxe-Dumheder. Selv forstod han
næppe sit sammensatte Væsen, anede ikke, at den
Fremgang, der hidtil havde fulgt ham, med Nødvendighed
maatte føre til hans Fald. Muligt kunde stram, idelig, men
jævnt afpasset Modstand have langsomt hærdet og udviklet
det bedste og ejendommeligste i hans Natur. Som det nu
gik, maatte det ende med Fordærv, Oxerne og Gjøerne i
ham maatte for slupne Tøjler løbe løbsk med Resten.
Men han anede det næppe selv.

Hvem var ogsaa han selv? Var han overhovedet endnu
bleven sig selv, eller var han fremdeles kun en uudviklet,
uafgæret Del deraf?

Man tør sikkert sige, at han næppe, hvormeget han
end kendte sig selv, fuldt kunde klare, hvilke hans
Bevæggrunde havde været, f. Eks. til Kampen mod Morfaderen.
Var det blot Trods og Hævnlyst? Var det Oxen, der
stangede Gjøen? Var det Retfærdighedstrang eller dog
ind-slaaede Barndomsindtryk, fra den Tid en lille Haand
knyttede sig ved Synet af Faderens og Moderens Bekymring
over det Skete? Eller var det den simpleste
Pengebegærlighed?

Sit reneste Udtryk flk hans sammensatte Natur i hans
Behandling af Gisselfeld, da han først var kommen i fuld
Besiddelse deraf. Det var en hel anden Peder Oxe, der
færdedes her og syslede med at skabe et Storværk. Ikke

4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free