Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at han glemte sin gamle Sans for Penge og Jordegods.
Indtil det sidste vedblev han ved Ivob og Magelæg af
Bøndergaarde at afrunde Besiddelsen, et Mosaikarbejde, der i
al sin Mængde af Midler og Hensyn viser den mest levende
Forretningssans. Men over denne gamle Naturbund kom
der noget Nyt tilsyne, hvor Penge blev blot Middel til at
fremme noget andet og højere. I Strid med Slægtens
Overleveringer, der i Gaard og Gods kun saa fordelagtigt Eje,
brød han ud og stræbte efter af denne Fonn at skabe et
Udtryk for det Skønneste, han vidste. Han viste sig
greben af Renæssancens Aand derude fra og blev en af dens
første og ypperste Talsmænd her hjemme.
De fleste ældre Herregaardsbygninger var tunge, skumle
og ubekvemme, lignede i bedste Fald et udplantet
Landsby-Kirketaarn, med et Rum i hvert af dets to, tre Stokværk.
Ejerne gjorde det mindst mulige for deres Vedligeholdelse.
Tag over Hovedet, tykmuret Værn var alt, hvad denne
plumpe, haardtvante Tjener havde at yde. Maalet var
naaet, naar Bygningen afgav sikkert Rum l’or Værdisager og
Skyldbreve, samt til Tider for paalydende Ejer.
Den første, der i Danmark brød med denne gamle
Synsmaade, var Kongens Kansler Johan Friis, der 1538 til
almindelig Forbavselse for Standsfæller ofrede
overordentlige Summer paa Opførelsen af Hesselager paa Fyn.
Hvor stærkt et Indtryk dette stolte Bygningsforetagende
gjorde baade paa ham selv og hans Samtid, kan ses af,
at Kongen og Rigsraadet ti Aar efter gav ham Ret til,
hvad fordum i Danmark var ukendt, deraf at oprette et
Stamhus.
Synet af Hesselagergaard maa have slaaet ned i Peder
Oxe og begejstret ham ved sin Skønhed. Minder fra
Udlandet har muligt virket med. Gisselfeld skulde blive
noget lignende. Næppe var han da kommet i fuld
Besiddelse af Gaard og Gods, næppe følte han, at han nogen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
