- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
56

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

anden Fonn for Dygtighed. Der betroedes ham Aar 1553
et diplomatisk Hverv af ikke ringe Betydning. Kongens
Svigersøn, Hertug August af Sachsen, var samme Aar
kommen i en meget vanskelig Stilling. Hans ældre Broder,
Kurfyrst Moritz af Sachsen, var død i Juli Maaned kun
32 Aar gammel, dødeligt saaret i et sejrrigt Slag, som han
havde leveret Markgrev Albrecht Alcibiades af Brandenburg.
Hertug August ønskede Kurfyrsteværdigheden efter sin
Broder, men mødte Modstand baade hos Albrecht Alcibiades
og hos den sidst afsatte Kurfyrstes Søn, Johan Friedrich
(»der mittlere«), som selv ønskede den. Det truede med
Krig, og Hertug August ønskede Mægling. Til Mægler
valgtes den 33aarige Peder Oxe.

Peder Oxe udførte dette Hverv med glimrende
Dygtighed. Der blev sluttet Fred, og Hertug August blev
Kurfyrste. Med Rette høstede Mægleren den nye Kurfyrstes
varmeste Tak. Der var just født en Søn hos Kurfyrsteparret.
Og ganske naturligt blev det da ved Daaben i Dresden
Peder Oxe, der paa Morfaderens Kong Christians Vegne stod
Fadder til den lille. Under disse Forhandlinger og Fester
saa Peder Oxe sig iøvrigt vel om baade paa Personer og
Forhold. Her lærte han ikke blot Kurfyrst Augusts
Modkandidat, Johan Friedrich »der mittlere«, at kende, men
ogsaa et af Tidens mest urolige Hoveder Wilhelm v.
Grumbach, der siden i mange Aar skulde sætte Tyskland i
Skræk. Ingen kunde vide, hvad sligt Kendskab mulig
engang kunde bruges til.

Peder Oxes heldige Udførelse af Mæglerhvervet forøgede
kun den Tillid, han forud nød hos Kongen. Allerede kort
før Afrejsen havde denne betroet ham i Forening med
Børge Trolle at inddrive Landeskatten over hele Riget. De
to beholdt de store Summer »til tro Haand« som det hed,
indtil 1557, da de endelig aflagde Regnskab og indbetalte
Pengene i Rentekamret. Men lige efter Hjemkomsten fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free