- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
90

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

lang Paavisning af, at der kun var sket Peder Oxe, hvad
lovligt og Ret var, endte Brevet med: Det er Os last
besværligt, at vor elskede salig Hr. Faders gode Navn og
højlovlige Ihukommelse skal saaledes utilbørligt berøres og
angribes af denne Flygtning. Eders Kejserlige Majestæt
ville derfor, hvad den søgte Genindsættelse angaar, have Os
undskyldt. Ifølge vor Tiltro betvivle Vi ikke, men bede
dog venligst om, at der ikke mere maa blive vist bemeldte
Flygtnings Angivelser og Ansøgninger nogensomhelst
Hensyn, men at han maa blive henvist til Os, hvor han kan
vente sin billige Ret.

Næppe mærkede Kejser Ferdinand, at han var kommen
til at røre ved et ømt Punkt, førend han skyndsomst trak sig
tilbage igen. I en Skrivelse fra Wien den 4. April 1560
meddelte han, at man fra dansk Side aldeles ikke
behøvede at gøre Undskyldninger for, at man ikke kunde
opfylde hans Ønsker. Naar han var gaaet i Forbøn for
Peder Oxe, var det alene, fordi han var bleven anmodet
derom, men mindst af alt for at volde Kongen Besvær.
Skulde Kejseren fremdeles blive ansøgt om noget i den
Sag, vilde han nu vide at give tilbørligt Svar.

Spørgsmaalet om det danske Giftermaal for Kejserens
Datter var tydeligt nok endnu ikke endelig afgjort.

Derimod syntes dette at være Tilfældet for Peder Oxe
og hans Gisselfeld. Nu var de sidste fredelige Midler
forsøgte. Hverken en mægtig Konges eller en Kejsers Forbøn
havde frugtet. Med Aaret 1560 syntes hvert Haab for
ham om at faa det brændende Spørgsmaal fredeligt bilagt
at maatte være omme. Efterretningerne hjemmefra kunde
kun bekræfte delle. Hans Ejendomme spredtes paa andre
Hænder. Hans Avindsmand, Herluf Trolle, var i November
1559 bleven udnævnt til Admiral og havde et Par Dage
forinden faaet Peder Oxes Gaard og Gods, Tølløse, uden
al Afgift frit i Forlening. Den 9. .Juli 1560 faldt kongelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free