- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
110

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110

en Konge. Han gik da ikke længer, som han engang havde
haabet, egenmægtigt i Spidsen, men fulgte bagefter sin Flok
af dygtige Mænd, som en Hyrde. Han havde lært den
kongelige Kunst at kunne opdage, døje i sin Nærhed og
bruge udmærkede Mænd. Men han selv havde lidt et
Knæk. Den ene Halvdel af ham havde ikke staaet sin
Prøve og den anden Halvdel, Beskedenheden, forstod ikke
at skatte sig selv. Knækket i ham var ligesom blevet til
hans Væsen. Han dulgte det under en spøgefuld,
tilsyneladende blot aaben og fri Omgangsform. Men inderst inde
nagede det ham som Mistillid til sig selv og til andre. Han
gik bag efter sig selv, bag efter de andre. »Bagefter« blev
Udtrykket for hans bitre Livserfaring. Men udad til blev
hans Regering de ypperste Mænds Virke sammenholdt af
ham med en mærkelig Blanding af Fasthed og godmodig
Føjelighed samt — ved Drikkelag hver Aften. I klar
Forstaaelse af sig selv valgte han nemlig Drik som sin Kongepligt.
Ved Hjælp af den og af daglige voldsomme Legemsøvelser
dulmede han, saa længe Kræfterne slog til, den indre Smerte,
han ikke vilde vedgaa. Kun i ét Forhold synes han at
have været fuldt sig selv og lykkelig: som Ægtemand.

Men saaledes saa ikke den Frederik II ud, der som ung
Konge laa i Strid med Peder Oxe. Da var ikke endnu den
ene Halvdel i ham, Moderens Natur, bleven avet,
bekæmpet og stækket. I ungdommeligt Overmod og Selvtillid
stormede han tværtimod fremad, vis paa ved egne Evner
at skulle naa til Sejr. At Peder Oxe, der vovede at sætte
sig op mod hans Kongemagt, burde knuses, ligegyldig
hvorledes, var klart. Hans Brøde: dansk Opsætsighed, var jo
aabenbar. Men Frederik II’s Planer og Forhaabninger gik
langt videre.

Som Kongen af Guds Naade vilde han ved den ham
forlenede Kraft løse alle de Spørgsmaal, der siden Kong
Hans’s og Christian II’s Fejlgreb havde plaget Norden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free