- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
124

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

maal. Med de fornødne Pengemidler var Lejetropperne
straks til rede. De Herrer Grev Günther af Schwarzburg eller
andre af de Øverster, der nu kendte Danmark, var jo
ledige og tilfals. Det hele afhang af, om den lothringske
Hertug kunde faa sin Svoger Philip II af Spanien til at
sætte Penge i Foretagendet. Og dette beroede atter for en
Del paa, om dennes politiske Børsmand, hans Minister i
Nederlandene, Kardinal Granvella, vilde erklære det for
rentabelt.

Med rigtig Forstaaelse af disse Forhold bød Erik XIV
sin Kansler Niels Gyllenstierna at indlede Forbindelse med
Lothringen.

Frederik II havde herimod kun det svage Modmiddel
at fri til Kejser Ferdinands Datter Anna.

9.

Hvad det kom an paa for Frederik II nu, da der ikke
længer var Tale om at kunne erobre Sverige, var blot at
tvinge det til at slutte Fred.

Et Middel hertil havde han formentlig, men det var
yderst farligt. Gammel Erfaring viste, at Sverige ikke i
Længden kunde udholde at være afskaaren fra Tilførsel af
Salt og Humle. Selvfølgelig havde man fra dansk Side
straks ved Krigens Udbrud forbudt al Handel paa Sverige.
Men da Danmark ikke ’var Eneherre i Østersøen, havde
dette Forbud ikke haft stort at sige. Over Danzig og de
østlige Søstæder kunde der føres en livlig Handel med
Stockholm. Og selv den fremmede Skipper, der ved
Helsingør havde svoret ikke at løbe til Sverig, kunde, naar
han havde passeret Dragør, let skifte Sind ved Haab om
uhørte Priser eller Synet af svenske Krigsskibe. Alt dette
vidste man selvfølgelig godt i Danmark. Men man besad
et virkeligt ufejlbarligt Middel til at hindre det hele —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free