- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
134

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

Den 16. September skrev Kongen, efter at være vendt
tilbage til Helsingborg, herfra et Brev til Rigsraaderne i
København og foreslog en stor Skat paalagt alle Bønder
for deraf efter bestemt Takst at underholde en anseelig
Hær. Rigsraaderne afslog Forslaget. Saa pludselig
udstedtes der den 20. September 1565 fra Helsingborg et
kongeligt Lejdebrev for — Peder Oxe. Det hed heri, at da
Kongen ofte af Fyrster samt af vedkommendes Slægt og
Venner var bleven bedt om, at Peder Oxe efter lang
Fraværelse atter maatte komme tilbage til sit Fædreland til
Naade og Udsoning, saa gav Kongen ham nu dette
Lejdebrev. Ifølge det skulde Peder Oxe og hans Ledsagere
frit maatte komme til Kongen og atter drage frit hort.
Hvis Lejdet ikke benyttedes inden 6 Maaneder, tabte det
sin Kraft.

Vi staar her overfor et skarpt, men meget knapt
Strejflys over, hvad der er foregaaet. Kongen har befundet sig
i saa vanskelig en Stilling, at han en Stund ikke har øjnet
anden Udvej end at ydmyge sig til at sende sin argeste
Fjende et opmuntrende Lejdebrev. Hvor megen
Overvindelse det maa have kostet ham, fremgaar tydeligt af, at
Lejdebrevet vel er bleven udstedt, men ikke afsendt. Skønt
allerede indført i Bogen over besørgede Sager, blev det
tilbageholdt.

Men hermed var ikke Kongens Vanskeligheder og
nødtvungne Eftergivenhed omme. Efterretningerne fra Hæren
lød kun altfor uhyggelige. Man havde tabt Varberg og
laa nu forgæves og belejrede dette Slot igen. Kongens
nyeste Tillidsmand, Holsteneren Daniel Ranzau, syntes ligesaa
udygtig som de tidligere. Ifølge de sidst indhentede
paalidelige Efterretninger fra Lejren nægtede nu de tyske
Ryttere al tjene ham længere. Frederik II maatte da
bekvemme sig til endnu ei ydmygende Skridt, der maa være
faldet ham særligt svært. Efter at have paanødt sin uduelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free