Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
pligtelse, bedraget Danmark og understøttet Sverig.
Frederik II var berettiget til at drage hver enkelt til Ansvar
herfor, berøve ham Skib og Gods og desuden helt lukke
Sundet paany. Men han vilde ifølge den ham medfødte
Mildhed glemme det skete og benytte sin Højhedsret over
Sundet med en hidtil ukendt Begrænsning, idet han kun
forbød mistænkelige Varer at passere. Fra nu af indtil
Krigens Ende maatte alle Skibe frit sejle igennem Sundet,
med mindre de havde Krigsfornødenheder, Salt eller Vin
om Bord, og i saa Fald skulde de heller ikke blive
beslaglagte, men det skulde staa dem frit for at vende om eller
sælge deres Varer i Danmark.
Skønt det nye Forbud saaledes var givet i saa mild en
Form som muligt, var det dog et Spørgsmaal, om
Sømagterne vilde skønne paa det ædle Maadehold, som Danmark
var i Færd med at vise. Nærmere set var der nemlig ikke
stor Forskel paa den fuldkomne Spærring af 1565 og den
delvise Lukning, som nu anmeldtes. De to
Hovedhand-lende paa Østersøen var Nederlænderne og Englænderne.
Nederlænderne førte Vin, Salt og Sild til Østersøhavnene
og hentede Korn tilbage. Det var ikke tilfældigt valgte
Handelsgenstande, der med Lethed kunde ondjyttes med
andre, hvis Forholdene krævede det; nej, det var særligt
nederlandske Udførselsvarer. Sildene fangede de selv, Saltet
lik de fra deres andet Fædreland, Spanien, eller fra deres
Nabo, Frankrig, og Vinhandelen beherskede de, forsaavidt de
paa engang vare spanske Undersaatter og Herrer over
Bhinens Mundinger. Men alt dette var nu forbudne Varer.
Vel var Handelen med Sild endnu tilladt, men Forbudet
udvidedes ogsaa hurtigt hertil, da Sildelagen til Nød kunde
erstatte Salt, og der i hvert Fald ikke var nogen skarp
Grænse mellem en Tønde saltet Sild og en Tønde Salt
med lidt Sild i. Men skulde Skibene gaa blot ballastede
til Østersøen for at hente Korn, vilde Prisen paa dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
