Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
ikke faaet en Skilling af denne Sum. Hvor kunde man
paastaa, at de syv Saltskibe, der fik Pas i Helsingør, men blev
optagne af den svenske Flaade ved Dragør, havde brudt
deres Ed og var løbne til Sverig, og paa saa løs en Grund ved
deres Tilbagekomst erklære dem for god Prise? Eller havde
maaske ogsaa det Saltskib brudt sin Ed, der slet ikke løb
ind i Østersøen, men solgte sin Ladning ved Helsingør, hvor
det blev tvunget til at sælge den for Halvdelen af
Indkøbspris? Saaledes kunde man blive ved i det uendelige, thi
næsten ethvert Skib frembød Eksempel paa ulovlig Medfart.
Det første danske Svar paa disse Klager synes med dets
velvillige Uimodtagelighed for Fornuftgrunde ikke skikket
til at fremme en fredelig Løsning.
Det var egentlig Nederlænderne, hedder det heri, som
var Skyld i det Hele, idet de imod den Speierske
Overenskomst havde gjort Danmarks Fjende Tilførsel. Kongen
havde derfor set sig nødsaget til at anvende sin gamle Ret:
at spærre Sundet. Dette Skridt var i fuld Overensstemmelse
med Forliget i Speier, idet begge tilsigtede det samme: Fred
og fri Skibsfart. At Kongen ogsaa havde standset de blot
ballastede Skibe, var sket i deres egen Interesse, for at de
ikke skulde løbe lige i Armene paa den svenske Flaade.
Han fortjente følgelig Tak derfor. Det samme fortjente han
for sin Adfærd mod de andre Skibe. Mange af disse var
nemlig trods Forbudet komne ladede med Salt, Vin og
Krigsfornødenheder. Rørt ved deres Bønner havde han
tilsidst givet efter og ladet dem passere, dog naturligvis mod
et lille Vederlag for den Fare, han derved løb. Man kunde
betegne det som uklogt, at Kongen saaledes havde ladet
Hjertet løbe af med sig, men i Strid med Forliget i Speier
var det ikke. Endmindre stred det mod Billighed. Thi det
er billigt, at de, der i mange Aar have nydt Goderne af
noget, ogsaa hjælpe til at bære Besværlighederne, naar disse
en kort Tid indtræffe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
